Oprettet: 17. januar 2022
Svarnummer:
63

Indsendt af

Signe

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

Indsigelse mod forslaget 

Forslaget om at kunne etablere private parkeringspladser til gavn for de få, men til gene for de mange er en rigtig dårlig ide. Området er i forvejen utroligt hårdt presset på parkeringspladser da her er fri og gratis parkering (i modsætning til de omkringliggende områder). Det betyder det er noget nær umuligt at finde en plads selv hvis man kommer hjem om eftermiddagen. Der er mange måder at afhjælpe problemet på, men denne løsning der kun tilgodeser få beboere i området er usolidarisk og skaber blot endnu større mangel på parkeringspladser for de resterende beboere. Det er ikke fair.

I stedet kunne man fx:
Indføre beboerparkering og tidsbegrænset parkering for andre

Begrænsning på 1 bil pr husstand

Forbyde gulpladebiler i weekender/om aftenen (ofte har personer med firmabiler også en privatbil, samt de fylder ofte mere end én plads)

Hvis det samlede antal biler bliver reduceret i området vil det gavne alle beboere i området, også dem i Hvidkildehusene.

Med venlig hilsen

Signe