Oprettet: 3. januar 2022
Svarnummer:
33

Indsendt af

Martine

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

Jeg ser meget positivt på dette forslag. Opgørelsen på, at det kun er et par enkelte offentlige p-pladser der forsvinder, er meget betrykkende. 

Muligheden for parkering i forhaverne giver meget bedre mulighed for, som beboer i området at have en elbil - dels vil rækkehusbeboerne kunne lade privat, og de nyopsatte Clever-standere i enden ved Hulgårdsvej vil være mere tilgængelige for beboerne i lejlighederne samt gæster. Dette taler direkte ind i Københavns Kommunes grønne politik.

Derudover vil det højne sikkerheden især for de mange børn på vejen, i institutionerne og ved idrætsfaciliteterne, der skal krydse vejen, at der ikke holder parkerede biler der svækker oversigtsforholdende på vejen.

Jeg synes det er vigtigt at etablering af p-pladser ikke ødelægger det grønne og smukke helhedsindtryk, som vores dejlige vej har - derfor er jeg også meget positivt stemt overfor en vis ensretning i udtrykket af p-pladserne med det grønne for øje, ligesom det selvfølgelig fortsat er muligt at have hæk ved husene. Jeg kan forstå, at der allerede arbejdes på dette i Ejerforeningen. Ydermere vil det, at få bilerne væk fra den ene side af vejen i højere grad give plads til at udvide chikaner f.eks. at etablere små grønne øer med træer eller blomster - hvilket også vil højne trafiksikkerheden på vejen, som i øjeblikket er præget af at være en "hurtig smutvej" - samt en parkeringsplads for f.eks. Nørrebro og indre NV's borgere, for at undgå betalingsparkering i deres nærområde. Heldigvis er vi så priviligerede, at have Grøndalscenteret på Hvidkildevej, hvor der er god plads til både beboer og gæsteparkering.