Oprettet: 4. januar 2022
Svarnummer:
35

Indsendt af

Casper Lind Larsen

Postnr.

2400

By

København NV.

Høringssvar

Jeg er imod dette forslag, da ulemperne lagt fra bliver opvejet af fordelene.

Et fåtal vil med dette forslag få mulighed for at etablere parkeringsplads på egen grund og dermed sikre sig en parkeringsplads. Godt for dem. Dette er dog på bekostning af alle andre beboere i området. Alle beboere i etageejendommene, ikke blot på Hvidkildevej, men ligeledes på Genforeningspladsen og stikvejene vil få en betydeligt forringet muligghed for at finde en parkeringsplads. Dette er i et område hvor der i den nærmeste fremtid bliver indført tidsbegrænset parkering, grundet den i forvejen meget høje parkeringsbelægning. 

Ved at etablere parkeringspladser på grundene vil parkeringspladserne i den ene vejside blive inddraget, hvilket vil medfører en breddere kørebane. Dette vil igen medføre højere hastigheder og dermed lavere trafiksikkerhed på Hvidkildevej. En vej mange børn krydser og cykler på for at komme til og fra fritidsaktiviteter på Genforeningspladsen. 

At forslaget vil medføre, at beboere i Hvilkildehusene vil erstatte deres konventionelle bil med en elbil er meget urrealistik. Snare er det sansynligt at der anskaffes en elbil til de kortere turer, mens den konventionelle bil beholdes til brug på de længere turer og denne vil dermed optage en offentlig parkeringsplads.
Ydermere er der for nyligt etableret en række ladestandere til el- og hybridbiler ved Hvidkildevej nr. 60. Disse bliver endnu ikke benyttet i særlig grad og førend dette sker, er der bestemt ikke behov for at omlægge infrastrukturen til at favorisere elbilen.