Oprettet: 17. januar 2022
Svarnummer:
69

Indsendt af

Anders

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

Lokalplanforslaget giver god mening. Det drejer sig ikke om parkeringspladser på vejen, men om en grøn etablering i rækkehusenes forhaver.

 

Da Hvidkildehusene er omfattet af en bevarende lokalplan, har ejerlavet fundet det nødvendigt at sikre, at etablering af parkering i forhaverne fremover udføres inden for de rammer, der er afstukket i den gældende bevarende lokalplan. 

 

Tillægget til lokalplanen præciserer de retningslinjer man som husejer skal forholde sig i det tilfælde man ønsker at etablere en parkeringsplads i forhaven. Målet er at bevare det grønne præg i området og omfatter bl.a. bevaringsværdige træer, beplantning, adgangsforhold og renovering. I dag har 20 husstande ud af de 44 rækkehuse allerede forhaver med parkering i forskellige anlæg, som ikke alle opfylder kravet om grønne arealer. 

 

Det er vigtigt at understrege, at omtalte lokalplansforslag IKKE er en projekteringsplan til etablering af parkeringspladser, men et nødvendigt tillæg til den eksisterende lokalplan, for at kunne bevare områdets grønne bevaringsværdige karakter, HVIS man vil etablere en parkeringsplads. Det er stadig frivilligt for de resterende 24 husstande om de vil ofre deres forhave og bekoste en parkeringsplads. Mit skøn er, at langt de fleste forhaver forbliver forhaver uden parkering – ikke mindst set i lyset af de etableringsomkostninger der er forbundet med et anlæg, der skal opfylde lokalplanen. 
 

lokalplanen bør således vedtages for at sikre, at forhaverne på Hvidkildevej sydside kan etableres ud fra de i lokalplanforslaget afskukne retningslinjer.