Høringssvar vedrørende Godsbaneterrænet

Kommentar til forudgående offentlighed om Kommuneplantillæg for Jernbanebyen

På Jernbanebyens hjemmeside (www.jernbanebyen.dk) kan man læse hvad grundejernes visioner er, og man kan se hvordan arkitektfirmaet COBE har bearbejdet visionerne i deres helhedsplan. Derigennem får man et godt indtryk af, hvad det er for en bydel grundejerne ønsker at udvikle Jernbanebyen til.

Der tegner sig et visionært billede af noget helt nyt: En meget grøn by, en meget blandet by, en bilfri by, en fantastisk blanding af gammelt og nyt, en miljøvenlig og bæredygtig by, hvor både området og de enkelte bygninger lever op til DGNB-guld standard. En by uden højhuse, men med enkelte, velplacerede høje bygninger, som er en naturlig del af den blandede by.

Hvis COBE’s helhedsplan bliver realiseret, vil resultatet blive en helt unik bydel i sin egen ret – ikke en del af Vesterbro og ikke en del af Kgs. Enghave, men en bydel, der først og fremmest udvikles for de mange nye beboere der kommer til at leve her – men også en bydel, hvor alle er velkomne. Kort sagt en helt unik bydel.

Der er mange emner der kan diskuteres i relation til Jernbanebyen, og høringen inviterer interesserede til at komme med ideer og kommentarer 4 konkrete emner, hvoraf jeg vil begrænse mig til at kommentere på de 2: Det grønne og de høje huse.

Det grønne element i COBE’s helhedsplan er en vigtig signatur for Jernbanebyen, og planen mere end opfylder de kvantitative krav der stilles i kommuneplanen. Selv om helhedsplanen ikke bruger IUCN Urban Alliance’s 3:30:300 strategi, så flugter visionerne for Jernbanebyen næsten perfekt med strategien (se fx iucnurbanalliance.org), hvor indholdet er:

• at alle boliger skal have udsigt til mindst 3 træer,
• at trækroner skal dække mindst 30% af Jernbanebyens samlede areal samt
• at der maksimalt må være 300 meter eller maksimalt 5-10 minutters gang fra alle boliger til et sammenhængende grønt parkareal på mindst 1 hektar.

I COBE’s helhedsplan bæres det grønne element af en kombination af større parkarealer, mindre lommeparker, grønne sportsarealer og ikke mindst et grønt væv, som muliggøres af bydelens specielle infrastruktur med bilfri gadeforløb og et net af grønne gang- og cykelstier. 

COBE’s helhedsplan indeholder ingen egentlige højhuse, som de kendes fra andre nye bydele, men derimod udvalgte høje bygninger, der tilfører flere vigtige kvaliteter til bydelen: De danner et naturligt port-motiv eller ankomstpunkt til Jernbanebyen. De danner en overgang fra de høje bygninger langs Kalvebod Brygge til en skala, der mod syd er tilpasset den nye bebyggelse langs Vasbygade og mod nord er tilpasset de bevaringsværdige industribygningers mere beherskede skala, og endelig er de sammen med en lav bebyggelsesprocent med til at skabe plads til flere grønne friarealer.

Helhedsplanen er under fortsat bearbejdning, og høringsprocessen lægger op til flere kommentar og inviterer til ønsker om flere justeringer. På denne baggrund vil jeg henlede opmærksomheden på en gammel sandhed, som tilsiger, at man skal vide hvornår nok er nok – hvornår nye ændringer ikke længere er forbedringer, men risikerer at blive det modsatte. Helhedsplanen skal være i balance, og den balance kan ikke imødekomme alle ønsker 100%, men alle eller de fleste vil formentlig kunne tilslutte sig væsentlige dele af planen.

Min opfordring til Københavns Kommune er derfor at lade grundejerne folde helhedsplanen ud efter de intentioner der er lagt ned i den. Giv dem plads til at realisere visionen om en enestående bydel – vis dem tillid og lad eventuel tvivl komme dem til gode. Mit gæt er, at det vil komme byen til gode.

Afslutningsvis er det vigtigt at tilføje, at der allerede udfolder sig et rigt liv i Jernbanebyen, hvor nye funktioner rykker ind efterhånden som DSB ikke længere har brug for pladsen: Nogle af de bedste eksempler er den prisbelønnede BaneGaarden og de bæredygtige ungdomsboliger – og hertil kommer en lang række små og mellemstore erhvervslejere indenfor kreative erhverv og start-up virksomhed.

For god ordens skyld gør jeg opmærksom på, at jeg til daglig arbejder med udviklingen af Jernbanebyen, men det er vigtigt at understrege, at jeg afgiver dette høringssvar som borger og privatperson.

Christian Melgaard, 

Dronningens Tværgade 36, 5. 4., 

1302 København K.