Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 22. november 2021
Svarnummer:
7

Indsendt af

Tobias Andersson

Postnr.

1432

By

København K

Høringssvar

Vores husstand har følgende 2 kommentarer til det kommunale Bosted for autister.

I lokalplanen står beskrevet at Københavns kommune har mulighed for at opføre et erhvervslejemål, som vil have relevans for lokalsamfundet.

Vi har beklageligvis svært ved at se, hvilken relevans et bosted for autister umiddelbart har for Margretheholmens beboere og det har intet at gøre med, at vi har noget personligt imod personer med diagnosen autisme! Dem skal der også være plads til i byen. Autister har som forklaret på høringsmødet brug for ro, og det får de på ingen måde indfriet på Margretheholmen med alle de fester der bliver holdt af beboerne i Udsigten og børn der larmer konstant. Der er ofte høj musik og larm fra altanerne, så vi tænker at det bliver en rigtig dårlig kombination af den modsatrettede adfærd imellem autister og larmende beboere.
Vi forstår derfor ikke at det netop skal være på Margretheholmen, hvor der desuden i høj grad mangler indkøbsmuligheder, så der ikke i samme omfang som nu skal køres i bil til og fra området for at kunne forsyne beboerne med de fornødne dagligvarer. Hvorfor er en købmand eller lign. ikke en del af planen? Det ville have relevans for alle der bor i området. 

For det andet kommer det påtænkte byggeri totalt til at afskærme for synet af Vandflyverhangaren fra indersiden af Margretheholmen - en ellers meget smuk og velrenoveret bygning retegnet af arkitektfirmaet Dorthe Mandrup. Det er således efter vores opfattelse en skandale at man nu vil eliminere indkigget på denne æstetiske og historiske facade fra indersiden af Margretheholm og proppe et kommunalt byggeri ind på grunden. En trist og kommunalegoistisk plan, der nedprioriterer beboernes reelle behov.