Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende De Gamles By - lokalplan kendt ugyldig
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Ikke flere byggerier i De Gamles BY
Center for Diabetes er for hele byen og kan derfor placeres mange andre steder enten i eksisterende bygninger eller på byggetomter.
Mange diabetespatienter er dårligt gående. En placering af centeret i Møllegade ligger et pænt stykke fra offentlig transport. Møllegade er endvidere en smal gade og derfor heller ikke egnet til en øget trafikbelastning, som følge af over 100 besøgende om dagen.
Nørrebro er med syv m² offentligt grønt areal per indbygger, den bydel med færrest grønne m² per indbygger. Vi har brug for hver en bid.
Med Lokalplanen for De Gamles By fjernes yderligere mere end 2.600 m² grønt samt en del bevaringsværdige træer og dertil kommer mange biler i Møllegade. Hvorfor nu her?
Som overlæge Alex Heick, formand for Bispebjerg Hospital allerede tilbage i 2016 skrev:
”Med Diabetescenteret er det tanken at samle forskning, behandling, diabetesforeningen og kommunal administration i en bygning. Som udgangspunkt er dette en prisværdig tanke. Og hvis den gennemføres som foreslået, foreslår vi placering af et sådant center i tæt relation til Bispebjerg Hospital”
Dette gentages i brev til BR den 14.05.2020 med følgende tilføjelse:
”Herved vil dette københavnske initiativ indgå som en integreret del af det samlede sundhedstilbud til den enkelte patient med prædiabetes eller diabetes i stedet for at ligge isoleret på en øde ø midt på Nørrebro”
Men Sisse Marie Welling skriver i brev af 4. marts 2020, at der aldrig er blevet undersøgt andre muligheder end at lægge diabetescenteret i De Gamles By.
Med placeringen i Møllegade opstår der derudover, at der tilsidesættes faglige argumenter fra lægefaglig side, en stor chikane af os borgere der bor tæt på De gamles BY.
Indtil nu har Møllegade fremstået lys og åben. Nu henlægges dele af gaden i mørke og aftensolen kan ikke nydes mere (bygningen kaster skygge på facaden hos familierne i lejlighederne overfor og de små haver,
- Bygningens arkitektur kan diskuteres, men den tager ikke hensyn til beboerne i området (15 m høj sort bygning, som danner ryg mod gaden og som ikke følger anbefalingerne i Helhedsplanen).
- Æblelunden ødelægges med den tegnede bygning, hvor OPUS bygningen ikke inddrages.
- Luftforureningen øges betragtelig
Synergien der nævnes, er at være tæt på forskning og her tænkes der ikke på de med diabetes 2 der kommer. Helbredsmæssigt, som overlæge Alex Heick skriver, har diabetes-2-patienterne langt mere gavn af nærheden til Bispebjerg hospital.
Diabetescenteret er fejlplaceret og Lokalplanen for De Gamles bys skal ændres og skole samt diabetescenteret ikke opføres her, således at vi uindskrænket bevarer et vigtigt lokalt grønt åndehul.
Der er bygget nok i De Gamles By: Kræftcenter og en række børneinstitutioner.
Torben Conrad (02.05.2021)