Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende De Gamles By - lokalplan kendt ugyldig

Oprettet: 20. april 2021
Svarnummer:
93

Indsendt af

Sara Houmann Mortensen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Hvorfor skal de gamles by og byoasen benyttes til storstilede byggeprojekter? Find et andet sted, tak. Nørrebro er et tæt befolket område. Uden mange grønne parker og rekreative områder. Vi har brug for små åndehuller som i De gamles by, hvor folk i alle aldre mødes og nyder det, der i folkemunde kaldes Byoasen. Ikke et dårligt navn til det lille frimærke af græs hvor børn kan se på dyr, unge hænge ud på græsset med en pizza, de ældre fra plejehjemmet gå tur og mødes på kryds af generationer. Det er et ret fantastisk og unikt sted. De nærliggende fritidshjem og børnehaver benytter faciliteterne i dagtimerne med kompetente frilufts-pædagoger på den bemandede ‘legeplads’. Laver bål, lærer om dyr og snitter mm. Hvis endnu en skole åbner vil stedet blive fuldstændig overrendt. Det her sted i De gamles By med smukke gamle bygninger er så unikt, at man burde frede det hele frem for at bygge nye kæmpe projekter her. Ydermere er den nye skole, der skal bygges eftersigende slet ikke tiltænkt Nørrebros børn og unge, men derimod børn fra andre bydele? På Nørrebro er der ikke brug for endnu en skole. Her slår vi klasser sammen i et væk på de lokale skoler. Hvorfor skal vi så lægge vores sparsomme jord og græs til, at en skole kan bygges her? For at være fræk, kunne man spørge om ikke Østerbro kan afgive lidt af deres kilometer store Fælledpark, som jo også ligger så belejligt tæt på Rigshospitalet at et diabetes center vil være perfekt placeret her. Her går den flersporede Tagensvej direkte til døren og trafikken vil glide lettere (for ja selvklart vil der komme MEGET MERE trafik til området) når hundredevis af nye skolebørn og talrigt personale mv på diabetescenteret skal trafikeres igennem de små gader på Nørrebro. Stop med at spise af Nørrebros få grønne og fredfyldte områder. Nu må det være nok!! Mvh en lokal mor