Høringssvar vedrørende De Gamles By - lokalplan 606

Oprettet: 4. maj 2021
Svarnummer:
676

Indsendt af

Peter Madsen Nordestgaard

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Nu hvor samfundet er under ændring pga corona undre det mig at indsigt i hvordan fremtidens bysamfund skal fungere ikke er tænkt ind i en lokalplan. Arbejdet mod udarbejdelsen af lokalplanen er startet før corona og i den samme periode er antal grønne kvadratmetre per borger på Nørrebro faldet stik mod behovet, hvor corona har synliggjort, at vi skal bo og bygge mindre tæt, men at vi har brug for flere udendørs fællesarealer og flere grønne kvadratmetre per borger.

Hvordan vi agere under Coronaen har vist, at vi er begyndt at opholde os mere udenfor og i højere grad gøre brug af de udendørs arealer og aktivitere der er i DGB. DGB er et rekreativt område midt i danmarks tættest bebyggede område, så lokalplanen burde fokusere mere på rekreative formål end på bebyggelse. Den nye lokalplan bør udskydes, så flere erfaringer omkring vores gøren og laden under corona kan indtænkes. Det kan være mere ambisiøse mål om mængden og karakteren af rekreative arealer eller et lavere loft på bebyggede kvadratmetre i området. Alternativt tilvejebringelse af nye grønne/rekreative arealer til erstatning. 

Der henvises i øvrigt til mit høringssvar til helhedsplanen, hvor pointer går igen til lokalplanen.