Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende De Gamles By - lokalplan kendt ugyldig
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Flere grønne områder og gamle træer forsvinder igen fra De Gamles By?
Flere biler ind i bydelen igen? Færre parkeringspladser til dem der bor i lokalområdet?
Hvornår lyttes der for alvor til beboerne?
Dette forslag underkender en byudvikling, hvor grønne områder og mindre trafik spiller en rolle.
At belaste området yderligere trafikalt og parkeringsmæssigt, hvor det allerede nu er vanskeligt for beboerne i området at finde parkering, er simpelt hen forkert. Parkeringspladserne i De Gamles By er allerede fyldt op og trafikken er tæt i bydelen. Erfaringerne viser også, at hver gang der bygges i De Gamles By (eksempelvis børneinstitutionerne, der er opført i Møllegade) drænes de grønne områder. Der forsvandt en stor park med masser af gamle træer, da man byggede børneinstitutionerne i Møllegade. En park hvor beborene fra plejehjemmet plejede at sætte sig ud - og hvor bydelens borgere havde et grønt frirum. Nu har man bygget en mindre pavillon med udsigt til mursten for plejehjemmet beboere - og bydelens borgere har fået et frirum mindre.
Man har identificeret og italesat betydningen af ‘byens grønne åndehuller’ igen og igen som afgørende faktor for byudviklingen af København.
Skal vi endnu engang opleve at ord bare er ord. Og at man - i forsøget på at løse et problem - skaber en række andre. Det kan gøres bedre ved at benytte en metode hvor de faktorer, der er væsentlige for områdets beboere i bydelen også spiller en rolle. Alt andet er magtværk.