Høringssvar vedrørende De Gamles By - lokalplan 606

Oprettet: 5. maj 2021
Svarnummer:
756

Indsendt af

NinaBusch

Postnr.

2200

By

n

Høringssvar

Byggeplads eller Park

 

Jeg er veteran fra de grupper, som har været nedsat. 

Jeg har i tre omgange deltaget i møderækker med forvaltningen i forbindelse med nye planer for de gamles by tilbage til 2012.

Det første forløb handlede om Sydpolen, bygning af to nye børneinstitutioner og en etablering af hvad vi nu kalder ” Hævnens vej”. (Anlæggelse af en bred asfalteret indgang fra Sjællandsgade, i stedet for supercykelsti gennem de gamles by, som forvaltningen ønskede.

Næste forløb var om Helhedsplanen. Her mødtes naboer og forvaltningen, og vi blev præsenteret for planerne.  Her blev afholdt et møde, hvor vi alle kunne spørge ind til Helhedsplanen.

Det tredje forløb var møder med en præsentation at lokalplanen, og her var markant mindre lejlighed til at høre naboernes mening.

Lokalplanen kom i høring, og forvaltningen indkaldte i marts til et digitalt borgermøde.

Referencegruppen blev inviteret i E- boks og mødet i øvrigt annonceret i ”Bliv Hørt”.

Jeg talte med forvaltningen og foreslog at jeg kunne hænge opslag rundt til naboerne om mødet, men fik at vide at Nørrebro Lokaludvalg ville være aktør.

Der kom ikke nogle opslag op til naboer, så mødet blev et hemmeligt møde for under 100 deltagere.

På mødet, kunne vi stille spørgsmål i chatten, men desværre blev de færreste af disse besvaret.

Jeg havde en forventning, at de spørgsmål, der ikke blev svaret på, ville vi få svar på via en fælles mail. Det er ikke sket.

Jeg har flere gange forsøgt at få nogle demografiske data, som viser behovet for en ny skole.

-Hvor på Nørrebro mangler der skolekapacitet?

-Hvad mener kommunen om befolkningsudviklingen; flytter børnefamilierne ud af byen?

Det er ikke rettidigt omhu at bygge en monsterskole, som vi ikke er sikker på er helt nødvendig? Jeg kalder den en monsterskole, fordi den tager endnu en kæmpebid af vores grønne m2.

Jeg ved at der nu er 4 spor på Guldbergs skolen, men kun tre spor er fyldt op.

En elev fra 6 klasse sagde til mig, ”det giver jo ingen mening med endnu en skole, hvem skal gå der?”

Sundhedsforvaltningens bygninger er bevaringsværdige Save 3, som ” er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags”.[1]

Er der søgt tilladelse til at rive de tre bygninger ned?

 

-Hvad betyder det trafikmæssigt for området, hvis de små elever skal hentes og bringes fra andre bydele hver dag?

-Så vidt jeg kan læse mig til, er der til lokalplanen blev tilføjes nogle cykelskure og redskabsskure, var disse en del af den vedtagne Helhedsplan?

- I følge Helhedsplanen ville der være ca. 36000 grønne m2. De er i lokalplanen reduceret til 34000 grønne m2, er det så ikke et brud på Helhedsplanen?

-Hvorfor kan man ikke etablere skolegård ud i Sjællandsgade, og dermed undgå at asfaltere endnu et stort areal af de gamles by?

-Hvordan spiller den kommende Skybrudsplan sammen med en ny skole med større bygninger end nu og asfaltskolegård?

-Ved større regnskyl samles store mængder regnvand i krydset Sjællandsgade/ Guldbergs gade, hvordan kan dette forhindres?

Allerbedst flyt skolen ud af vores park!

Diabetescenteret sprang lige pludselig op som trolden op af æsken.

Jeg er ikke enig med Suf borgmesteren, som i årevis har talt om at diabetescenteret skal være i synergi med Panum og Rigshospitalet.

Diabetescenteret er et kommunalt projekt, hvor borgere primært visiteres af de praktiserende læger. Ved behov for samarbejde med hospital, vil det være Bispebjerg hospital, der henvises til.

-Jeg mangler stadig at forstå hvilken synergi der er med Panum (forskerpenge fra Novo nordisk?)

Centeret bliver for 2000 diabetespatienter fra hele byen. Suf borgmesteren forsvarer beliggenheden i de gamles by med en tilgængelig offentlig transport.

Der er heldigvis tilgængelig offentlig transport til mange andre steder, f.eks. til Vingelodden, som er et af de steder vi har foreslået som alternativ placering.

Naboerne ønsker ikke flere bygninger i de gamles by, hvilket blev understreget i Høringssvar om Helhedsplanen.

-Hvilke alternative placering af skole og diabetes center, overvejede forvaltningen efter Helhedsplanshøringen?

 

Lige før det digitale borgermøde om lokalplanen i marts 2021 sprang en bombe.

Vi fik at vide at 800 hjertepatienter fra 3 sundhedscentre skal følges i diabetescenteret.

Jeg har skrevet til politikerne i sundhedsudvalget, og flere politikere vil spørge Suf borgmesteren om hjertepatienterne, idet de alle giver udtryk for at de ikke kender noget til hjertepatienter, som skal rykke ind i diabetescenteret.

Jeg har også spurgt Suf borgmesteren, men endnu ikke fået svar.

-Er det fordi der med de 800 hjertepatienter følger 900000 kr., eller er det fordi der mangler diabetespatienter? Eller?

-På det digitale referencemøde 4 maj med forvaltningen, fik vi overraskende at vide at diabetescenteret er et Sundhedscenter, og det står ikke klart hvilke patientgrupper, som skal have deres gang i centeret? Det vil jeg gerne have svar på?

 

Kære forvaltning!

Vi har været meget igennem sammen, og nu kan I træde i karakter og anbefale politikerne, at vi bevarer parken og ikke får en byggeplads og flere nye bygninger.

Brug et par minutter og se videoen herunder om vores dejlige park.

https://www.dropbox.com/s/hxztxcslq2r4ua7/DGB.mp4?dl=0

 

Nina Busch

Forsvar de gamles by.

 

 

[1][1] Ministeriet Slots og Kulturstyrelsen.Byggeplads eller Park