Høringssvar vedrørende De Gamles By - lokalplan 606

Ligesom mange andre mennesker er jeg meget ked af, at man vil bygge i De Gamles By. Jeg er inderligt enig i mange af de hyppigst sete argumenter (antal grønne kvadratmeter pr. person på Nørrebro, færdsel i Møllegade etc.), men dertil jeg har mine egne, personlige grunde.
Jeg lider af depression og angst for at færdes udenfor, så jeg tilbringer langt det meste af min tid i min lejlighed, hvilket selvsagt ikke er godt for mig. Når det lykkes mig at gå udenfor alene for min sundheds skyld, vil målet næsten altid være de rolige områder i De Gamles By, eftersom de er noget så sjældent som steder uden for mit hjem, hvor jeg både kan klare at være og tilmed kan opnå en form for opløftelse af sindet.

Af de planlagte bygninger er det skolen, jeg har det største problem med. Synet af toppen af De Gamles Bys kirke fra bagsiden er blandt de smukkeste på Nørrebro; jeg kan blive helt henført over den ganske særlige, fredelige skønhed ved synet af kirkekuplen over de høje træer. Tit føles det, som om synet giver mig en tiltrængt pause fra min indre ufred - som om jeg endelig kan trække vejret - og den effekt har jeg ikke oplevet noget som helst andet sted i mit nærområde.
En skole med idrætshal vil ikke alene fysisk blokere for det betagende og sært beroligende og opløftende syn; den medfølgende vrimmel af børn og lærere m.fl. vil også gå voldsomt ud over den fredelige stemning i området, der i sig selv gør mig så godt. Hvis der skulle ændres noget ved området, skulle det hellere dreje sig om en forskønnelse af plænen.

Mit andet åndehul i De Gamles By er den stort set ubefærdede lille krog med æbletræer på bagsiden af den lave bindingsværksbygning, hvor man vil lægge diabetescentret. På trods af graffiti og andet uskønt på den gamle bygning har den krog en særlig stemning og skønhed, som jeg ikke kender til, at man kan finde nogen andre steder i byen. Jeg har ret tit siddet helt uforstyrret på græsset dér og følt mig tryg, mens jeg nød den sjældne følelse af gammeldags landidyl midt i byen. Selv med graffitien og de grimme plader over vinduerne har den lave, skæve bygning glædet mig med sit stille historievingesus. I mine øjne burde den bygning ikke rives ned og erstattes af moderne byggeri, men i stedet renoveres skånsomt, så dens charme kunne komme til sin ret. Der er i forvejen meget få bygninger af den type tilbage i byen, og jeg synes, det vil være meget trist, hvis man fjerner endnu én.

De to steder i mit nærområde, som er bedst for mit sind, og som derfor kan motivere mig til at gå udenfor, er med andre ord lige præcis de to steder i De Gamles By, hvor der er planlagt nye bygninger. Det vil gøre mig ondt at miste bare ét af de steder, og at miste dem begge to vil være endnu værre. Ikke alene vil jeg ærgre mig over det, jeg betragter som endnu et tab af skønhed og charme i København; jeg vil også forlade mit hjem endnu sjældnere end nu.

Jeg vil lige understrege, at jeg synes, at det vil være helt fantastisk at have et diabetescenter tæt på plejehjemmet og kræftcentret. Jeg går stærkt ind for opførelsen af sådan et center i nærområdet. Men jeg kan simpelthen ikke forstå, at det ikke kan anbringes på et af de ubrugte og ikke specielt unikke eller charmerende områder i Nørrebro-enden af Fælledparken, hvor der tilmed - så vidt jeg kan bedømme - er bedre plads end i De Gamles By.

Venlig og håbefuld hilsen, Maja