Høringssvar vedrørende De Gamles By - lokalplan kendt ugyldig

Planen for De Gamles By er et stort skridt i den forkerte retning og tager ingen hensyn til borgernes på Nørrebros trivsel eller sundhed.

 

I 2014 vandt København prisen som Europas grønne hovedstad, hvilket i dag klinger hult set i lyset af at vi borgere i København har minimal adgang til grønne og rekreative områder, når vi i dag skriver 2021.

 

Det overordnede budskab fra miljøprisen, var at indbyggerne har ret til at leve i sunde bymiljøer og derfor skulle bestræbe sig på at reducere deres miljø påvirkning, for at skabe grønne miljøer- med livskvalitet for alle. 

 

"Mennesker først" 

I 2012 formulerede København sin ambitiøse plan ‘Metropol for mennesker’ – intelligent, sund og lykkelig. “Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig by med byrum, der inviterer til et mangfoldigt og unikt byliv. Vi vil være en metropol for mennesker.” Planlæggerne ønskede ikke kun at måle politikkens effekt på indbyggernes hverdag, men også at tale med indbyggerne på gaden i hverdagen og høre om deres erfaringer og forventninger.

 

I rapporten om København fra Europakommissionen, står der at, Befolkningen forventes at stige med næsten 105.000 frem til 2025. Det stiller krav om 6,8 millioner m2 ny by infrastruktur, og bæredygtig udvikling er derfor helt afgørende. 

 

I 2018 laver SMV Danmark en tema analyse der fortæller at de grønne arealer pr indbygger i Københavns Kommune var faldet med hele 14% fra 2011 til 2018.

 

Analysen kort. Der er flere fordele ved grønne områder i byerne. Grønne områder modvirker global opvarmning, øger sundhedstilstanden i befolkningen og øger borgernes velfærd. Det viser en rapport udført af forskere fra Københavns Universitet, der opsamler relevant forskning om grønne områders positive effekter for klima, natur og mennesker. Her refereres bl.a. til et studiet udført af Armson (2012), der viser, at 10 pct. større grønne områder sænker temperaturen med 1,2 grader (3,7 grader i bymidten), hvilket igen bidrager til at modvirke nogle af de negative konsekvenser af global opvarmning. Grønne områder kan samtidig øge luftkvaliteten i byerne, dels ved den filtrering, der foregår direkte i planternes løv, og ved at fungere som ventilationskorridorer, som fremmer luftudskiftningen i byerne.

 

file:///Users/HOME/Downloads/Groenne-arealer-temaanalyse.pdf

 

I 2018 havde borgerene på Nørrebro blot 7m2 offentligt grønt pr indbygger, som gennemsnitligt var 39m2 pr indbygger i hele København.

 

Der bor 80.565 borgere på Nørrebro (2018). Nørrebro er dermed den bydel i København, der har flest beboere.

 

Til trods for dette står vi borgere Nørrebro i dag 2021 med udsigten til at miste de grønne arealer hvor vi i dag har et af de få rolige rekreative på Nørrebro De Gamles by.

 

Medicinal firmaet Novo Nordisk har i samarbejde med Københavns Kommune har besluttet sig for at lave diabetescenter, samt skole på et af vores meget få stille rekreative områder på Nørrebro

 

Københavns Kommune har ladet materielgården forfalde og planen er i dag at bygge et kæmpe Diabetes center. Hvorfor har Københavns Kommune ladet materielgården forfalde? Kunne man i stedet have skabt et helt særligt rum hvor beboerne kunne nyde en kop kaffe i den gamle æblehave og bevaret den smukke gamle bygning til glæde for alle?

 

Vi borgere på Nørrebro ønsker ikke at blive frataget vores allerede sparsomme grønne byrum og vi ønsker at bevare De Gamles By som et af de få rolige og rekreative grønne områder.

 

Vi har som borgere på Nørrebro et voksende behov for at bevare den folkelige sundhed. Og i og med at vores grønne m2 pr indbygger kun er gået den forkerte vej, finder jeg det uhørt at ødelægge et af de meget få steder hvor vi som borgere har mulighed for adgang til ro.

 

Jeg har boet på Nørrebro siden 1999 og bruger De Gamles By dagligt da det er et af de sparsomme stille og rekreative områder.

 

Det er ikke en bæredygtig løsning for borgerne på Nørrebro at vi bliver presset til at acceptere at der i følge planen skal bygges på grunden.

 

Vi ønsker at forbedre vores bydel bæredygtigt hvor der skabes MERE plads til biodiversitet, dyr og rolige rekreative områder hvor vi kan trække os lidt tilbage fra et ellers meget støjende by miljø.

 

Senest har Corona nedlukningen understreget manglen på grønne områder i København. 

 

Der er et kæmpe behov for byrum og for åbne rum, og det bliver vi simpelthen nødt til at kigge nærmere på.

LISELOTT STENFELDT, DIREKTØR I GEHL INNOVATION

 

- Jeg synes, det er meget tydeligt, at vi har behov for flere grønne arealer, siger tidligere teknik og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (Ø)

 

https://www.dr.dk/nyheder/indland/byernes-parker-og-groenne-pletter-har-vaeret-vores-livliner-under-coronakrisen

 

Planen for De Gamles By er et stort skridt i den forkerte retning og tager ingen hensyn til borgernes på Nørrebros trivsel og sundhed.

 

Hvis vi kigger på vores nabo I Stockholm fylder de grønne arealer 56 procent, mens de i København udgør 13 procent af det samlede areal.

 

Hver tiende københavner har ikke adgang til grønne områder, vs stockholm kun er 0,4.

 

Så har Københavns Kommune tænkt sig at leve op til det på papiret at gøre byen til Europas grønne hovedstad?

 

Med planen om at bygge Diabetes center midt i vores grønne oase, samt en skole på et af de sparsomme grønne og rolige områder?

 

Vi har nok by støj, for lidt biodiversitet og for få grønne m2 på Nørrebro og vi ønsker hverken Diabetes Center eller endnu en skole på et af de få unikke fredelige steder på Nørrebro De Gamles By.

 

Det ville forringe livskvaliteten og nedprioterer vores mentale sundhed, samt målet for Europas grønne hovedstad København.