Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende De Gamles By - lokalplan kendt ugyldig
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Københavns Kommune har nye planer for bebyggelse på arealerne i De Gamles By.
For nuværende er der bl.a. børneinstitutioner, der ligger ud mod Sjællandsgade, til stor glæde for os beboere. Derfor er det også glædeligt, at Nordpolen ikke berøres, da det grønne område benyttes af flere, både unge og børn.
Det er problematisk, at de få grønne arealer, der findes på Nørrebro og her i De Gamles By skal bebygges så voldsomt. Det er vigtigt at beskytte og bevare de grønne arealer, der er til glæde for alle beboere på Nørrebro. De Gamles By er unikt, fordi området benyttes af borgere i alle aldre og skaber på den måde et aktivt liv til gavn for både udsatte borgere og familier fra området. Det skal der værnes om.
Jeg har forståelse for, at det kan være vanskeligt at finde område til nye bebyggelser, men her er der tale om en særlig oase, der bør beskyttes, hvis vi vil sikre, at Nørrebro er et område, hvor borgere i alle aldre ønsker at leve.
Planerne omhandler ikke kun arealer til bygningerne, men der skal også skaffes plads til de funktioner, der hører til bygningernes anvendelse. Såsom trafik til parkeringspladser, afsætningspladser for pårørende og klienter, til taxaer og handicapbiler.
De bygninger, der ellers forefindes på grunden, bebos af ældre borgere med de lidelser, alderen medfører. Eks. mange demente. Jeg kan være bekymret for, at de udsættes for uro og unødvendig larm, som vil påvirke deres livskvalitet.
Det er mit håb, at kommunen vil genoverveje disse planer og søge andre arealer, der vil være lige så egnede. Jeg kommer i disse tider på Vingelodden, hvor der vil være god plads både til bygninger og til den nødvendige trafik. Samtidig ligger området lige op til S-toget, til busser, samt til Bispebjerg Hospital