Høringssvar vedrørende Drejervej - lokalplan 603

Vedr. forslag til lokalplan ”Drejervej”

Københavns Museum har modtaget materiale vedrørende ovennævnte forslag og har foretaget en gennemgang af sagen med henblik på vurdering af de kulturhistoriske forhold.

 Det er glædeligt at se, at både kulturmiljøet på Drejervej 25 samt den lignende ældre erhvervsbebyggelse, lige om hjørnet ved Gørtlervej 2-4 og Lygten 29, begge udpeges som bevaringsværdige. Hertil er det meget positivt, at lokalplanens formål er at bebyggelsesstrukturen forholder sig til stedets egenart, og at det samlede lokalplanområde udnyttes optimalt i forhold til de anvendelser, der ønskes indpasset i området, og at eksisterende kulturmiljøer udvikles under hensyntagen til de kulturhistoriske bevaringsværdier samt at nybyggeri og ændringer af eksisterende bebyggelse udformes, så de passer til Københavns og stedets egenart (side 23).

Den egenart der lægges vægt på, er baseret på de mange levn fra værksteder og småindustri, samt på den selvgroede og sammensatte karakter der præger området. Alligevel åbnes der op for, at der ved de ældste bygninger på Drejervej fra 1879 kan fjernes tilbygninger uden bevaringsværdi og foretage ændringer, der bringer bygningerne mere i overensstemmelse med det oprindelige udtryk, mens værkstedsbygningen fra 1950 kan erstattes af en ny bygning med samme fodaftryk og volumen (side 14). 

Fra et kulturhistorisk synspunkt er det problematisk at ændre på bygningernes udformning, herunder at fjerne senere tilbygninger, da de mange ændringer er med til at skildre den udvikling, området har gennemgået. Det er vigtigt at understrege, at der ikke blot skal lægges vægt på æstetiske kvaliteter, men at det som har kulturhistorisk værdi, ikke nødvendigvis er ”pænt”. Den sammensatte karakter er bærende for kulturmiljøet, og den fortælling området skildrer. Hvis bygningerne forfines og bringes nærmere deres oprindelige udtryk, vil en del af fortællingen derfor gå tabt. Området udgør et afgrænset industrielt kulturmiljø, der med bygningernes forskelligartede karakter og variation i skala og sine klart definerede interne byrum, skildrer den type småindustri, der har været kendetegnende for området. Derfor bør alle bygningerne i de omtalte kulturmiljøer udpeges som bevaringsværdige.

Umiddelbart virker det til, at kun er de ældre bygninger, der vurderes interessante, men det er netop også den nyere udvikling, der kendetegner området. Såvel Drejervej 2 og 6 har middel bevaringsværdi. Førstnævnte er fra 1960 og 1988, mens nr. 6 er lidt ældre fra 1942. Det er vigtigt, at denne del af områdets historie også medtænkes i områdets udvikling.

Det er dog positivt, at lokalplanforslaget bevarer de vigtige kulturmiljøer i området, og samtidig lægger stor vægt på, at omkringliggende nybyggeri skal tage udgangspunkt i områdets særlige karakter, og opføres med referencer til eksisterende bygningers udtryk og materialeholdning.

Projektetområdet er historiske beliggende øst for Lygte Å. Mod vest og syd er projektområdet afgrænset af ældre vejforløb. Området er generelt arkæologisk underbelyst, men med en beliggenhed tæt på åløb, er der mulighed for at påtræffe aktivitet helt tilbage til stenalder. Museet vil på den baggrund, gerne kontaktes før der finder jordarbejde sted.

Hvis der ved jordarbejder i forbindelse med anlægsarbejder påtræffes arkæologiske levn, skal Københavns Museum kontaktes omgående. På baggrund af fundene vil museet vurdere, om levnene er af en sådan karakter, at de skal registreres inden bortgravningen. I fald fundene vurderes af væsentlig karakter vil jordarbejdet blive standset midlertidig (jf. museumslovens § 26).

Københavns Museum står altid gerne til rådighed for en vurdering af kommende anlægsarbejder med henblik på forud for anlægsarbejdets iværksættelse at afklare behovet for en arkæologisk forundersøgelse på projektarealet. En afklaring af de aktuelle arkæologiske interesser vil som regel kunne forhindre en midlertidig standsning af igangværende arbejde.