Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende F.L. Smidth II tillæg 3 med kommuneplantillæg - lokalplan 391-3
Oprettet:
21. september 2020
Svarnummer:
53
Indsendt af
Monika Kovacic og Christian Vogel
Postnr.
2500
By
Valby
Høringssvar
Som nærmeste beboer i Valby Have, sætter vi pris på udviklingen af området. Vi ønsker at det nye byggeri bidrager til et sikkert og grønt område, hvor børn i alle aldre kan lege trygt og naboer mødes i rekreative områder, men også kan gå hver til sit uden at føle sig overvågede af hinanden pga for tæt/uhensigtsmæssig bebyggelse.
Vi er bekymrede for at legepladsen i Valby Have bliver for lille til områdets børn, samt hvor større børn skal lege. Hvordan vil de trafikale forhold udvikle sig og støtte tryg leg og færdsel i området?
Vi byder nye naboer velkomne, men ønsker at dette sker på en måde hvor ingen føler sig overvågede og alle har glæde af solen. Kan man arbejde yderligere med vinklerne mellem rækkehusene på Buster Larsens Vej og det kommende byggeri for at sikre privatliv og harmonisk samspil mellem bygningerne? Kan man bibeholde den nuværende afstand til rækkehusene på Buster Larsens Vej og ikke bygge højere ud mod rækkehusene? Kan man bibeholde de flotte træer i stedet for at plante nye?
Ift byggeprocessen, så kan gener ikke undgås, men vi håber at kommunen vil være med til at sikre klare rammer overfor bygherre. Vi er trådt ind i en ny virkelighed hvor hjemmearbejde ikke kan undgåes. God kommunikation og hensyn bør derfor få skærpet opmærksomhed.
Vi håber vores interesse i et trygt og grønt område, hvor vi vælger til hvornår vi er sammen og hver for sig, er delt og ser frem til godt samarbejde.