Oprettet: 29. juni 2020
Svarnummer:
8

Indsendt af

Michael Andersen

Postnr.

1706

By

København V

Høringssvar

Mændenes Hjem bør ikke have lov til at udvide med to etager i højden. Jeg er i forvejen rigeligt belastet af narkomaner der står og hænger ud af deres vinduer for at se om deres pushere står nede på gaden og narkomaner der fixer for åbne gardiner på deres værelser. Og jeg har flere gange måtte ringe til politiet og anmelde støjgener når beboerne derovre sætter højtalere op i deres vinduer og skruer op for fulde hammer. Og det sker at narkohovederne står og kyler ting ned på gaden i deres narkorus. To etager mere af dét lort og en eskalering af støjgener derovre fra? I don't think so.

Jeg har en dejlig udsigt til blå himmel og får en masse dejlig sollys ind af mine vinduer som jeg vil blive berøvet hvis Mændenes Hjem udvider i højden. Jeg har udsigt til en fin stjernehimmel og Venus der skinner ind af mine vinduer som jeg vil blive berøvet hvis Mændenes Hjem udvider i højden. Så selvfølgelig er jeg 100 procent imod deres udvidelsesplaner.

Hvis Mændenes Hjem ikke har plads nok, så må de flytte et sted hen hvor der er mere plads og så kan vi andre få et kvarterløft der siger spar to. Det ville være SÅ velkomment. Ja, Mændenes Hjem burde flyttes et andet sted hen og så burde bygningen laves om til almindelige boliger.