Oprettet: 18. december 2019
Svarnummer:
6

Indsendt af

Simon Halifax

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Jeg synes som udgangspunkt at lokalplantillægget ser fornuftigt ud, men jeg synes man er ved at misse en helt unik mulighed for at reducere biltrafikken ind mod byen. Sluseholmen ligger på et helt specielt sted ved indfaldsvejene fra motorvejen og får samtidig en metrostation ca. samtidig med, at byggeriet her vil stå færdigt. Jeg synes derfor i stedet for blot at bygge et parkeringshus, der kompenserer for de parkeringspladser til Nauticon man inddrager, samtidig graver ud og bygger parkeringskælder under byggeriet. Det vil gøre det til et attraktivt sted for pendlere, der nu kører hele vejen langs Sjællandsbroen og ind i Indre By, at parkere deres biler for at tage metroen i stedet. Det vil derfor både reducere biltrafikken hele vejen ind i byen og samtidig give flere passagerer til en metroafgrening, der ellers næsten kun vil blive brugt af os der bor i området. Jeg håber virkelig, at man tænker det her ind når man nu har en enestående mulighed for at udvikle et område, der både er meget stationsnært og samtidig ligger klods op af en indfaldsvej. Sluseholmen og Ny Ellebjerg er praktisk talt de eneste steder, hvor det kan lade sig gøre, så hvis man ønsker at begrænse biltrafikken ind i byen, er det jo helt oplagt at udnytte. Dette gælder både når Strømmen ved Ny Ellebjerg skal have ny lokalplan, men det samme for området lige ved metropladsen på Sluseholmen, hvor et nyt lokalplantillæg vel er på vej. Desuden har man hele området ved Bådehavnsgade nord for jernbanen. Det er et meget stort antal biler man kunne placere uden for byen i stedet for at lade dem blive en del af trængslen. Jeg håber, at man vil tænke det ind i hele den fremtidige planlægning af området hernede, ellers skal jeg nok minde om det igen, når der forelægger et tillæg for metropladsen samt en lokalplan for Bådehavnsgade Nord.