Høringssvar vedrørende Plan for Københavns Biblioteker 2019-2023

De københavnske bibliotekarers tillidsrepræsentanter vil gerne give følgende hørings-kommentarer til Biblioteksplanen 2019-2023. Som faglig organisation er vi optaget af at give borgerne den bedst mulige biblioteksservice indenfor de rammer økonomien giver og de vedtagne politikker på området - og vi er selvsagt også optaget af at varetage vores medlemmers interesser som ansatte i kommunen. Vi opfatter at planen lægger op til en tydeliggørelse af det fysiske biblioteks betydning og personalets tilstedeværelse, hvis der har været tvivl om dette tidligere? Ikke for at nedtone betydningen af det digitale bibliotek, men i erkendelse af at det fysiske bibliotek og kvalificeret personale opfattes som vigtigt af ganske mange borgere. At det fysiske bibliotek er centralt for opfyldelse af missionen at skabe ivrige læsere, kritiske kulturforbrugere og engagerede borgere - man kunne tilføje oplyste borgere. Meget interessant er sætningen: "Tilpasse den betjente åbningstid til brugernes behov samt sikre, at det tilstedeværende personale i biblioteksrummet altid er tilgængeligt for borgerne" (s. 6). Som personale kan vi have svært ved at håndtere forskellen mellem selvbetjent åbningstid og åbningstid med betjening. Dilemmaet er søgt løst med en tommelfingerregel der siger at kan en henvendelse klares på 30 sekunder besvares den. Er det ikke muligt henvises til Biblioteket online, den betjente åbningstid eller selvbetjeningsløsninger. Lægger Kultur- og Fritidsudvalget op til at ændre denne praksis med den citerede sætning? Ingen tvivl om at vi som personale er til rådighed for borgerne, men at der såvel er en selvbetjent som en betjent åbningstid er udtryk for en prioritering af de eksisterende ressourcer. Tydeligst udmøntet i forrige periodes begrænsning af den betjente åbningstids en-til-en betjening, til fordel for at ressourcerne skulle bruges på målrettet betjening af flere på en gang. Skal begreberne selvbetjent åbningstid og åbningstid med betjening give mening, må der være forskel på hvad man kan forvente? En fleksibel tilgang til dialogen med borgerne i den selvbetjente tid, skulle omvendt gerne mødes af forståelse fra borgernes side af den besluttede betjeningsmodel. Vi konstaterer at de senere års effektiviseringer i høj grad har været knyttet til at samle og centralisere opgaver - en udvikling som måske nok skal fortsætte, men samtidig lægger teksten i Biblioteksplan 2019-23 vægt på at bevare lokalbibliotekernes frihed til at samarbejde med lokale institutioner, foreninger og borgere. Med andre ord at tage farve efter det (decentrale) lokalområde biblioteket er forankret i. At fastslå dette princip tilstrækkeligt tydeligt opfatter vi som overensstemmende med udtrykte borgerønsker der netop lægger vægt på bibliotekets rolle som en aktør i lokalområdernes liv. Vi kan læse at Københavns Biblioteker i højere grad skal arbejde med profilbiblioteker - biblioteker der ikke nødvendigvis skal have samme type bogsamling, men en grundsamling suppleret med udvalgte genrer. Københavns Biblioteker har de seneste mange år haft flydende samlinger hvor afleveret materiale af et IT- system fordeles til de forskellige biblioteker. Så vidt vi kan se, vil ønsket om at skabe profilbiblioteker, med en intelligent tilpasset samling, fordre en omkostningskrævende udvikling af det IT-system der fordeler materialerne - eller kræve at disse profilbiblioteker arbejder med stationære samlinger. Set fra personaleside har vi selvsagt intet at indvende mod de skitserede forsøg med profilsamlinger. Omend det netop er interessant hvorvidt sådanne biblioteker er tilfredsstillende i forhold til borgernes forventninger og hvordan det skal måles/undersøges? Vedr. nye betjeningsformer og målrettet betjening i biblioteksrummet: I dette afsnit angives at der skal udvikles nye betjeningsformer afspejlende brugernes ønsker og behov. Endvidere at disse skal engagere flere borgere og være mere opsøgende, frem for at være bundet til en bestemt placering i rummet. Formuleringerne læser vi i sammenhæng med tidligere citerede passager om at tilstedeværende personale altid er tilgængeligt for borgerne. Dilemmaet er her at borgerne kan komme til at opleve problemer med reelt at blive betjent, hvis personalet er i gang med en opsøgende, målrettet dialog med et antal borgere et sted i biblioteksrummet. Begrænsede ressourcer opleves ikke nødvendigvis at være tilstrækkelige til at dække flere behov. Udvidelse af den betjente åbningstid fordrer ændrede prioriteringer eller flere ressourcer. Det er glimrende at have som ideal, men stemmer dårligt overens med de senere års effektiviseringskrav der har ført til at der er færre personaleressourcer at tage af. Under "Indsatser under Litteratur og læsning - 8. Øget fokus på litteratur - Omprioritering af materialekontoen" står at kvalificeret personale undersøger det samlede udlån i byen og opjusterer indkøb af materialer med højt udlån. Tænkes der her på yderligere indkøb af bestsellere med en kort aktualitetshorisont eller på titler der har vist sig interesseholdbare over en længere periode - steady-sellere og/eller klassikere? Endvidere er angivet at personalet justerer materialesamlingen på de enkelte biblioteker, så dele af samlingen tilpasses lokale ønsker og behov. Som tidligere nævnt er det svært at se enkle løsninger på denne målsætning, så længe materialesamlingen fordeles flydende af et IT-system som har begrænsede redaktionsmuligheder – hvis ikke løsningen entydigt baserer sig på udvikling af dette værktøj. Under "12. Tilbud til udvalgte førskolebørn og skolebørn" er angivet at Københavns Biblioteker ønsker fortsat at arbejde med tidlige sprogstimulering gennem tilbud til udvalgte førskolebørn. Ordet "udvalgte" skal formentlig forstås som en erkendelse af at ressourcerne er begrænsede og ikke udtryk for at specielle ikke-specificerede grupper skal tilgodeses? Ud over ønsket om at nå udsatte ikke-brugere blandt børn. Men ordene "udvalgte" og "visse" skal markere at ambitionen ikke er at nå alle? Under "4 Grebet Nye kompetenceprofiler" er angivet at bibliotekerne vil udvikle nye profiler "... med udgangspunkt i Biblioteksplanens kerneydelser, brugerbehovene i lokalbefolkningen og den generelle udvikling i bibliotekssektoren. Meningen er, at personalet skal opnå de efterspurgte kompetencer gennem sidemandsoplæring og videreuddannelse eller ved rekruttering af nye profiler i forbindelse med nyansættelser". Hvis man med nye profiler mener personalegrupper uden biblioteksfaglig baggrund, kan der være grund til at gøre opmærksom på at dette allerede gennem årene er sket, og at effektiviseringsbesparelser har betydet en kraftig udtynding af personale med biblioteksfaglig baggrund. Der bør være grænser for denne udvikling - borgerne forventer og tror at langt de fleste personaler er bibliotekarer og det kan formentlig også opfattes som en meningstilkendegivelse af hvilket personale de ønsker at møde på bibliotekerne. Tage Sørensen FællesTR - på vegne af Københavns Kommunes Bibliotekarers tillidsrepræsentanter.