Høringssvar vedrørende Plan for Københavns Biblioteker 2019-2023

Brønshøj-Husum Lokaludvalg dækker over et område med 3 biblioteker: Brønshøj Bibliotek, Husum Bibliotek og Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus. Det er 3 meget forskellige biblioteker og den grundlæggende tanke bag Biblioteksplanen med at have et generelt biblioteksniveau og derpå individuelle profiler på hvert bibliotek passer rigtig godt til vores mangfoldige bydel. Biblioteksplanen er en god og grundig plan, og vi sætter stor pris på, at der i Biblioteksplanen også er skitseret en ressourceplan. På den måde virker det mere realistisk og knapt så meget som fine intentioner uden handling bag. MEN det er nødvendigt med nye ressourcer for at løfte denne opgave. Og denne opgave SKAL løftes, da den er meget vigtig for bydelenes fællesskaber og foreningsliv. En investering, som skitseret i Biblioteksplanen, i vores folkebiblioteker vil være et vigtigt løft til vores bydele. Vi står dog tilbage med nogle grundlæggende spørgsmål: Hvordan administreres frivilligheden for det enkelte bibliotek til at deltage i indsatsområderne? Hvordan sikres det, at alle biblioteker deltager i den grad, det er nødvendigt? Fra biblioteksplan til handlingsplan I Biblioteksplanen nævnes, at organiseringen af fokusområderne og indsatserne vil fremgå af en handlingsplan, som udarbejdes i efteråret 2019 med henblik på ikrafttrædelse i 2020. Brønshøj Husum Lokaludvalg ser frem til at modtage denne plan til kommentering. I handlingsplanen vil indgå en række konkrete succeskriterier for indsatserne. Følgende nævnes: • Øget udlån af fysiske materialer • Flere kvalitetstitler • Øget besøgstal i biblioteksrummet og online • Øget betjent og selvbetjent åbningstid, hvor der er behov • Øget brugertilfredshed med det fysiske og digitale bibliotek • Øget kendskab til bibliotekernes tilbud, services og aktiviteter • Øget deltagelse i aktiviteter på bibliotekerne. Brønshøj Husum Lokaludvalg finder, at succeskriterier skal støtte op om og afspejle alle de i Biblioteksplanen nævnte fokusområder. Ovennævnte succeskriterier lægger primært op til måling af traditionelle aktiviteter i bibliotekerne. De siger ikke særlig meget om de i planen nævnte andre mål og fokusområder, der f.eks. handler om samlokalisering; tryghedsskabende initiativer; relokaliseringer; brugerdrevne aktiviteter; etablering af nye kultur- og læringscentre; arbejdet med frivillige og partnerskabsaftaler; aktiviteter på andre lokationer i et samarbejde med andre institutioner, foreninger og borgere samt nye kompetenceprofiler blandt personalet etc. Disse indsatser bør fremgå af succeskriterierne. Nedenfor har Brønshøj Husum Lokaludvalg valgt at kommentere nogle af de enkelte indsatser: 2. Profilbiblioteker og sammentænkning med kulturhusene Det er godt og nødvendigt, at alle lokale biblioteker vil gennemgå en fysisk opgradering. Brønshøj-Husum har flere udsatte boligområder, hvor der er brug for et sted som biblioteket, hvor man kan blive udfordret på kultur og viden, og hvor foreningslivet har mulighed for at blomstre – ikke mindst i aftentimerne. På Tingbjerg Bibliotek har Kultur N holdt lidt tilbage med at have aftenåbent, men det er ærgerligt for de beboere, der længe har set frem til at kunne få bedre rammer for deres foreningsarbejde. Netop et livligt foreningsliv kan være med til at sikre, at biblioteket er et trygt og sikkert sted – også i de ubemandede timer. Desuden kunne man med fordel involvere de lokale foreninger i drift af kantinen og andre aktiviteter. 3. Samlokalisering med andre institutioner Det er en god idé at samlokalisere og på den måde udnytte synergieffekter. Men det skal gerne fungere alle veje, og fordelene skal være for alle institutionerne. Tingbjerg Bibliotek\Kulturhus var på tegnebrættet tænkt som en samlokalisering med Tingbjerg Skole, og det så ud som om, denne samlokalisering ville betyde en åbning af Tingbjerg Skole for offentligheden efter skoletid. Dette er dog ikke tilfældet. Det er ærgerligt, da det ville have åbnet flere muligheder i forhold til at udnytte ressourcerne – som eksempelvis plads til aktiviteter og til ro. Det skal dog siges, at samlokaliseringen virker godt den anden vej, og det er et stort plus for Tingbjerg Skoles børn at have så god adgang til biblioteket. Ved at tage Brønshøj Gamle Skole i anvendelse som kulturhus vil det være muligt at samlokalisere Brønshøj Biblioteks aktiviteter med Kulturhuset Pilegårdens aktiviteter. Dette vil samtidig skabe helt nye muligheder for at anvende de uderummene på Brønshøj Torv til mangesidede aktiviteter for alle aldersgrupper. 4. Nye betjeningsformer og flere brugerdrevne aktiviteter Det er rigtig set, at bibliotekernes personale skal arbejde anderledes. Vi vil gerne tilføje, at det er vigtigt at huske de nye intentioner, når personalet ansættes. Der er behov for nye profiler på bibliotekerne. Det er ikke kun de biblioteksfaglige kompetencer, der er brug for. Det er i lige så høj grad arbejdet med frivillighed, forståelse for kultur og sociale netværk og ikke mindst opsøgende arbejde udenfor biblioteket digitalt såvel som det levende møde. Det er, måske særligt for udsatte boligområder, vigtigt, at personalet orienterer sig ud af biblioteket. Det opsøgende arbejde i forbindelse med aktiviteter og den almindelige forståelse af bibliotekets muligheder er nødvendigt. Vi ser gerne, at der ansættes lokale ildsjæle, der kan mobilisere de lokale institutioner, foreninger og borgere. Det er desværre typisk for biblioteksarrangementer med stor betydning for lokalmiljøet, at alt for få lokale kommer – eksempelvis som det var tilfældet i borgermødet i Tingbjerg i forbindelse med udarbejdelsen af denne biblioteksplan. 7. Nationale digitale løsninger Alt sammen gode indsatser med udgangspunkt i, at der skal være bedre digitale løsninger på hjemmesider og brugerfunktioner på de digitale platforme. Indsatser som også den borgerpanel-survey, som lokaludvalgene i Brønshøj-Husum, Bispebjerg og Nørrebro lavede, peger på. 8. Øget fokus på litteratur – Omprioritering af materialekontoen Ifølge den borgerpanel-survey, som lokaludvalgene i Brønshøj-Husum, Bispebjerg og Nørrebro lavede, er der en efterspørgsel på litteratur, der går i dybden med et fag eller en niche. 9. Bedre litteraturformidling i biblioteksrummet Godt med mere synlighed. Man kunne desuden tænke i at arbejde med synergieffekten ved samlokalisering til også at udstille bøger og inspirerende materiale rundt i de tilknyttede lokationer i kulturhuse, børne- og ungeinstitutioner og gerne decentralt hos samarbejdspartnere. 10. Bedre læsekampagner, flere læseklubber og fælles aktiviteter knyttet til litteratur og læsning En meget vigtig indsats. Brønshøj Husum Lokaludvalg finder, at biblioteket skal tage alle de medier i brug, der kan understøtte udviklingen af kritiske kulturforbrugere – dvs. kildekritiske, kvalitetsbevidste, nysgerrige og engagerede borgere. Litteratur og læsning er central, men også andre kulturformidlende medier såsom film, musik og teater skal kobles til for at nå så mange forskellige borgere som vel muligt. Bibliotekernes rolle som demokratifremmende institutioner kræver, at en mangfoldighed af aktiviteter tages i anvendelse i et samarbejde med andre kulturformidlere for at nå flest mulige borgere. 11. Større og bedre fysiske børnebiblioteker Vi er enige i prioriteringen af større børnebiblioteker. Men det vil være godt at være opmærksom på at lave små voksen- og ældreområder i børneområderne. For forældrene ville det være dejligt at kunne fordybe sig i en voksenbog eller et magasin, mens børnene er optaget af de gode børnetilbud. For de ældre kan det være dejligt med en mulighed for ”at være blandt børn” og måske opsnappe en hyggelig samtale. Brønshøj Husum Lokaludvalg savner overvejelser om, hvordan bibliotekerne kan formidle litteratur og læsning til de unge i et trygt og givende miljø. 12. Tilbud til udvalgte førskolebørn og skolebørn Her kan man med fordel se på Tingbjerg Biblioteks samarbejde med Tingbjerg Skole. 13. Gode digitale bibliotekstilbud til børn og unge En god og vigtig indsats. Københavns Bibliotekers greb De 4 nævnte greb er alle gode og vigtige. Det er godt at se, at de nye kompetenceprofiler nævnes særskilt, da det er grundlæggende for at kunne opfylde Biblioteksplanens indsatsområder. Økonomiske Ressourcer Det er vores opfattelse, at der absolut er behov for nye ressourcer til området. At materialekontoen er finansieret ved gebyrindtægter, er uholdbart; dels fordi et højt gebyr kan afholde borgere fra at låne bøger i frygt for gebyrer (København har det højst tilladte gebyrniveau), og dels fordi der er faldende gebyrindtægter, da de digitale lån afleverer sig selv og derfor ikke genererer gebyrstraf. Sidstnævnte tendens må som skrevet antages at stige i takt med det større digitale forbrug. Med venlig hilsen Hans S. Christensen Formand for Brønshøj-Husum Lokaludvalg Kirsten Møller Formand for Kulturudvalget