Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Kultur- og Fritidspolitikken 2020-2023

Oprettet: 1. september 2019
Svarnummer:
17

Indsendt af

Marianne Spang Bech

Virksomhed / organisation

Miljøpunkt Indre By & Christianshavn

Postnr.

1550

By

København V.

Høringssvar

1. september 2019 Høringssvar til ”Plan for Københavns Biblioteker 2019-2023” Københavns Kommune har sendt udkast til forslag til “Kultur- og Fritidspolitik 2019-2023” i offentlig høring. Miljøpunkt Indre By & Christianshavn har med stor interesse læst forslaget til ny politik og vil gerne byde ind med følgende input til planen: I en tid med offentlig fokus på klima, ressourcer, politik og internationale forhold er det vigtigt at holde fast i det lokale og nære, steder at mødes og muligheden for at kunne være aktiv, alene eller sammen med andre i byen. Ud over at leve, bo og arbejde i byen er vores muligheder for et aktivt fritidsliv vigtigt. Kommunens kommende politik afspejler efter Miljøpunktets vurdering et kommunalt ønske om at sikre flere muligheder for et aktivt fritidsliv for kommunens borgere, samt give det voksende antal personer som besøger hovedstaden muligheder for at deltage i byens aktiviteter. Det vil vi ii samarbejde med kommunen gerne medvirke til at understøtte, herunder medvirke til at give borgerne lettere og bedre adgang til naturen i byen og et større og mere varieret udvalg af aktiviteter. Som lokalt miljøcenter arbejder Miljøpunktet, sammen de øvrige miljøpunkter og lokaludvalg med at engagere lokale borgere og erhverv i det lokale miljøarbejde, herunder finde veje til et grønnere København. Vi vil derfor gerne gøre opmærksom på det bydækkende projekt - NaTur i Byen - som handler om at få flere borgere til at kende og interessere sig for byens natur og aktiviteter, såvel for børn, som unge og voksne. Projektet dækker også Frederiksberg. Vi vil foreslå, at Københavns Kommune indtænker NaTur i Byen (www.naturibyen.com) som et aktuelt eksempel på et varieret kultur- og fritidstilbud, som allerede har mange borgere og besøgendes interesse. NaTur i Byen er skabt i partnerskab med en lang række fagfolk og har et netværk på godt 700 aktører, forskere og ildsjæle, hvoraf flere både kan og vil kunne bistå med at formidle byens natur og aktiviteter, sammen med de forskere, som er tilknyttet projektet, bl.a. Københavns Universitet. Hertil kommer markering af naturstier og spots, som kan sikre en enkel formidling af vejen til steder og aktiviteter rundt om i byen. Hjemmesiden viser allerede i dag vej til den kortlagte natur, fortalt gennem historier og billeder. Hjemmesiden og facebooksiden bruges også til at invitere til aktiviteter i og med naturen som omdrejningspunkt. Vi meget gerne, sammen med Kultur og Fritid, og på tværs af forvaltninger, arbejde for bedre digitalt formidling og gennem faste udstillinger og grønne ruter, vise vej til naturen – både den grønne og den blå natur. Biblioteker og kulturhuse kan danne ramme om temaaftner om biodiversitet, uplejet natur, workshops om facadeplanter i byen, pasning og hvad betyder natur i byen for borgeren, dyrene og byen. Bibliotekerne kan have et natur-hjørne, som samler den naturfaglige litteratur, skaber et rum, som giver børn, unge og voksne lyst til at blive, lære og efterfølgende tage ud og opleve naturen i byen. Miljøpunkterne holder allerede naturture. Kommunens parker og lokale, bemandede legepladser kan også lave lignende aktiviteter for børn. Miljøpunkt Indre By & Christianshavn uddyber gerne ovenstående og deltager også gerne i forvaltningens udviklingsarbejde, gerne med involvering af lokale borgere, erhverv og relevante organisationer. Med venlig hilsen Marianne Spang Bech Centerleder Miljøpunkt Indre By & Christianshavn Regnbuepladsen 7, st. tv. 1550 København V. T: 33932121