Høringssvar vedrørende Restaurations- og nattelivsplan

Oprettet: 1. juni 2017
Svarnummer:
47

Indsendt af

Marietta Bonnet

Virksomhed / organisation

Ejendommen Studiestræde 17-17A

Postnr.

1455

By

København K

Høringssvar

For det første vil jeg gerne rose Kommunen for flere gode initiativer og nytænkning, såsom afsnittet om restaurationskoncepter og krav om ny behandling af bevillingen ved konceptændringer, og afsnittet om fratagelse af natbevillinger. Der er mange gode ansatser, men for os der bor i eller tæt på ”orkanens øje” – i mit tilfælde Studiestræde 17 over for en bøssebar med meget ekstroverte gæster i nr. 12, en stor natklub i nr. 14 og bl.a. to natklubber i nr. 5 og 7 – er mange af dem ikke vidtgående nok til at kunne føre forholdene tilbage til det tålelige. Der er mange ”kan”-formuleringer, som skal strammes op til ”skal”, og det skal gøres lettere at fratage bevillinger, da vi ellers ikke kommer ned på et niveau, der tillader beboelse i samme gade. Her er nogle principielle betragtninger, bl.a. i relation til det indledende visionsafsnit: Restaurations- og nattelivet skal være i balance: her skal der skelnes mellem dag/aftenliv og natteliv. Vi er glade for vores mange restauranter (jeg er selv medejer af en i vores ejendom), og har det fint med det turistliv, de tiltrækker – men de lukker jo også kl. 24. I de små byrum i Indre By bør man tilstræbe vægt på dag- og aftenliv, og en del af de mange nyetablerede barer (nye siden 2001) kunne med fordel konverteres til caféer med tidligere lukketid. Barerne tiltrækker i langt større grad danskere fra omegnen end turister og kunne godt ligge andre steder, hvor de ikke så nemt kan ødelægge livet i en beboet Middelalderby, som kan risikere at blive tom for beboere, hvis man ikke skrider ind – og reducerer åbningstiderne. ”Kant” i relation til Indre By får man ikke gennem tarvelige barer med ”10 shots for 100”, der ligger med få meters afstand som i Vestergade, men steder som vores kvarters elskede bar ”Floss” i Larsbjørnsstræde, hvis gæster godt nok heller ikke ligefrem er engle. De tisser i porten overfor, når de bliver fulde nok, men stedet lukker ikke så sent, og det var længe den eneste bar i gaden, den som ”hørte til”, hvor man kendte ejeren og kunne kommunikere med ham. Den er skæv på en sjov måde. Kan giver også de små specialbutikker, der stadig findes, og som har et udbud forskellig fra Strøgets mærkevarebutikker, samt mangfoldigheden af restauranter i området. Kant har Nørre Kvarter ikke mindst p.g.a. dens historiske bygningsmasse i mange varianter og dens ganske mangfoldige beboersammensætning, med særlinge, kunstnere og akademikere samt ganske almindelige familier med en del børn især i de store ejendomme med grønne indergårde. Her bor også mange udlændinge, som elsker denne kombination af landsby med storbykultur. Denne kant bliver det svært at bevare, hvis beboernes engagement i deres elskede kvarter bliver nedslidt af stress fra nattelivet (såsom når børnene må flyttes til en madras på køkkengulvet om natten, fordi de ikke kan sove i deres seng ud mod gaden) og flytter videre til mindre udsatte områder. Derfor er det heller rigtigt at sige, at Indre By har nået ”mætningspunktet” og at det er nok at regulere det nuværende antal bevillinger i området (og i andre hårdt belastede områder) – mætningspunktet er nået for over ti år siden, og antal bevillinger skal faktisk nedsættes. At Kommunen ikke har myndighed til at regulere festen i gaden, kan undre, for det har tidligere kunnet lade sig gøre, formentlig i samarbejde med Politiet. Centralhjørnets ejer udtalte ved et nyligt borgernøde, at praksis tidligere (formentlig mente han 80’erne og 90’erne) var sådan, at man risikerede at miste sin bevilling, hvis man ikke sørgede for, at der var ro uden for ens restauration om natten. Hvad skyldes denne ændring i praksis m.h.t. håndhævelsen af reglerne? Og hvorfor skulle det ikke være muligt at håndhæve Restaurationsloven som det gøres i Århus og flere europæiske storbyer? Det er heller ikke synd for restaurationsejerne, at de skal have rimelige lukketider og tvinges til at opretholde ro og orden – de har jo vidst, at de slog sig ned i et beboelseskvarter (eller et med blandet erhverv og beboelse), og måtte regne med at tage hensyn. Giv restaurationsejerne ansvar for at sørge for ro uden for deres etablissement, gerne i fællesskab, hvis flere ligger ved siden af hinanden, så vil der være gjort meget for at holde festen på gaden nede. Resten kan Politiet sørge for. Økonomiske hensyn tages for nærværende til restaurationsejerne, der har investeret penge i deres foretagende, mens beboernes tarv ikke vægtes i samme omfang. Nu er det faktisk beboerne, som med sikkerhed betaler skat til Kommunen, og det er også dem, som har investeret ofte store beløb i deres lejlighed hhv. millionbeløb i restaurering af de fredede ejendomme – i mange tilfælde meget mere, end der er investeret i en bar. Det er på tide, at Kommunen får øjnene op for disse parter og begynder at vægte også de økonomiske hensyn til beboere og ejere i de rette proportioner. En ejendoms værdi kan ligefrem forringes, hvis den bliver vanskelig at udleje til beboelse p.g.a. nattelivsstøjen. Følgerne kan blive manglende vedligeholdelse – ikke nogen god udvikling for Middelalderbyen, skulle man mene. Tidsvinduet til nattesøvn: Kommunen er i sin tidsdisponering til åbningstider hhv. oprydning nødt til at tage høje for, at der skal være et vist tidsvindue mellem støj fra ”festen i gaden” og renovationsvæsenets larmende aktivitet. Det nytter ikke at komme med kraftigt larmende maskiner kl. 5.30 eller 7 om morgenen, når festen har varet til kl. 02 eller endda 05 – det vil vi have frabedt os på det kraftigste!. Her kan man med fordel se på butikkernes åbningstider, der oftest er kl. 10, og klare rengøringen kl. 8-9 om hverdagen, 9-10 om lørdagen og efter kl. 10 søndage. Strøget kan dog være en undtagelse pga. turistmængderne og butikker, det måtte åbne tidligere. To forhold SKAL forbedres: Kontrol med overholdelse af lovene – og klageadgang. Udkastet til Restaurationsplanen indeholder flere idéer om kontrol m.v., men de risikerer at løbe ud i sandet, hvis Politiet ikke er til rådighed. Da det er ganske usandsynligt, at Politiet inden for kort tid vil råde over mandskab til at gennemføre den nødvendige patruljering og kontrol, er det af afgørende betydning, at der træffes beslutning og sørges for hjemmel til at etablere en form for ”nattevagter” med tilsvarende beføjelser som vægterne i gamle dage. Det er altid en god idé at forsøge at løse problemer med venlighed, men fulde mennesker er ikke altid til at snakke med – her skal der myndighed til. En let, central klageadgangen er væsentlig for at kunne samle dokumentation om, hvilke steder og evt. restaurationer, der ikke overholder loven eller ikke gør nok for at holde støjniveauet nede. Dette må være en af de letteste opgaver at løse for Kommunen: Sørg for, at folk, selv når de er rødrandede af søvnforstyrrelse, i pyjamas og ikke har energi til finde ud af, om de skal ringe til Politiet eller støjvagten for 10. gang, let kan taste en klage ind på en app, en hjemmeside eller til en email, hvor de kan være sikre på, at den vil blive registreret og brugt som dokumentation og givet videre til opfølgning. Der findes allerede modeller, kontakt evt. Miljøpunkt Indre By-Christianshavn for gode forslag. Desuden bør der være en åben klagetelefon, og den er mest nødvendig i tidsrummet 01-05 eller 06 om morgenen. . Jeg glæder mig til at se, hvad Kommunen får gjort ud af de sikkert mange gode input, der er kommet i høringsperioden. Borgerne skulle nødigt ende med at føle, at deres anstrengelser med at sende et gennemarbejdet høringssvar ikke er tilgodeset p.g.a. politisk pression fra en restaurationsbranche, hvis mere hensynsløse grene absolut ikke har som første prioritet at gøre vores by til den bedste at bo og færdes i.