Høringssvar vedrørende Restaurations- og nattelivsplan

Oprettet: 1. juni 2017
Svarnummer:
67

Indsendt af

Anne-Marie Warning

Virksomhed / organisation

Beboer på Bryggen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Som Bryggeboer er det selvfølgelig dejligt at være bosiddende på Bryggen. Og dejligt med havneparken, som bare kan nydes! Så alle kan få glæde af de gode faciliteter og muligheder havneparken giver! Problemet er bare at der er sket en opgradering af events igennem de 22 år jeg har boet på Bryggen. Det betyder at der stort set ikke er til at være her om sommeren. Der er kommet et nyt stilleområde, men hvor stille bliver det når mennesker ikke overholder gældende regler for ro og orden og hensyn til omgivelserne. Hvis man i det positive hjørne skal give bare nogle få events er der bla København Marathon, diverse loppemarkeder, Havnesportseventet, Musikarrangementer, EM/VM event gennem næsten to måneder, osv, osv. Hvortil kommer at det kan være svært at komme ud og hjem fordi der ofte bliver spærret af, og at der er en del trafik til og fra Bryggen. Men jeg vil nok sige at støjen, menneskemængden og skrald, snavs og rod er det værste som så jo foregår hele sommerhalvåret! Jeg tænker det må være dyrt i arbejdsløn når andre skal komme for at rydde et ellers smukt og hyggeligt område op, så det kan bruges igen. Måske kan Københavns Kommune spare nogle penge, hvis der bliver håndhævet at der skal ryddes op og passes på Parken! Vi er nok en del rundt omkring i København, som synes at eventsene fylder for meget idet, det foregår 6 måneder om sommeren næsten hver dag. Vi beboere kan stort set ikke gå andre steder hen end at være i det, hvorimod alle som nyder parken udefra kan gå til og fra det hele! De venligste hilsner Anne-Marie Warning