Høringssvar vedrørende Havsvømmebane ved Nordhavn

Oprettet: 24. august 2023
Svarnummer:
4

Indsendt af

Østerbro Lokaludvalg

Postnr.

2100

By

København

Høringssvar

Østerbro Lokaludvalg har modtaget henvendelse fra Teknik- og Miljø-forvaltningen om offentlig høring om en ny havsvømmebane i Nordhavnen.
Høringsperioden er den 29. juni til den 24. august 2023, og høringssvaret afgives via høringsportalen, Bliv Hørt.


Østerbro Lokaludvalg stiller sig overordnet positivt til projektforslaget. Lokaludvalget er dog i tvivl om hvor stor målgruppen er til denne havsvømmebane og appellerer til at man tænker ind en bredere målgruppe og flere aktiviteter. Det er blandt andet vigtigt, at børn og unge kan få glæde af den nye havsvømmebane. Vi håber også, at der i den endelige plan bl.a. indtænkes omklædning, badefaciliteter og evt. sauna, der kan være med til at strække den periode, hvor det kommende anlæg kan anvendes.


Havsvømmebanen må ikke blokere for muligheden for etableringen af strandholmen, som beskrevet i strukturplanen for Nordhavn.


Venlig hilsen
Allan Marouf
Forperson for Østerbro Lokaludvalg