Høringssvar vedrørende Høring af Brændeovnsforskrift

Oprettet: 3. juni 2024
Svarnummer:
5

Indsendt af

Jens Agger

Postnr.

1261

By

København K

Høringssvar

Københavns Kommunes fokus på luftforurening er mildt sagt påkrævet, men vejen er forkert. Som man ser det i nationens politik på reelt alle miljø- og energiområder. Luftforeningen er omsider erkendt som et større sundhedsproblem end tobaksrygning, og den alt dominerende faktor er udstødningsgiften fra forbrændingsmotoren, som heller ikke København gør meget for at begrænse. End ikke forsøge at informere om og da slet ikke at håndhæve eksisterende lovgivning, f.eks. tomgangskørsel (ikke rørt ved siden den fortræffelige miljøborgmester Ammundsen i 1980’erne og 90’erne), eller voldsomt forurenende og ulovligt støjende motorcykler eller busser/lastvogne uden lovbefalede filtre. Myndighederne er passive men gået amok mod brændeovnene, der nemt kan ændre på deres forurening, hvilket man vist har overset.

Luftforureningen fra åbne ildsteder synes ligesom i sin tid tobaksrygning at være blevet en taktisk afværgemanøvre, mode og symbolpolitik for at undgå stillingtagen til sagens kerne og det helt store luftforureningsproblem, som er der hele året, trafikkens, hvor røg fra kaminer samles i få måneder af året og nemt kunne løses ved at pålægge brug af partikelfilter/-røgrensning. En gruppe forskere bliver bidt af et her en gal kamin og går amok og mister totalt overblikket, som ved anti-tobakskampagnerne. Til ulykke for samfundet bliver synspunktet bekvem mode, ligesom da det blændende organisation Kræftens Bekæmpelse reducerede sig selv til Tobakkens Bekæmpelse og glemte at bekæmpe de rigtig alvorlige kræftårsager, men kræften blev forøget. Også selvom man men en fremragende ”offentlig ydmygelse og udstødelse af det gode selskab” af kampagne mod rygere fik antallet af rygere ned, undtagen hos de unge, men antallet af lungekræfttilfælde steg alligevel. Men med længere levetid på grund af bedre medicinsk håndtering.

Pejse, kaminer og brændeovne har en fordel og er de facto mindre forureningsfarlige, fordi markedet i mange år har solgt fortrinlige røgrens- og partikelfiltre til kaminer/pejse/brændeovne. Dyre men angiveligt virkningsfulde og de kunne hurtigt, nemt og billigt blive bedre.

Hvorfor i alverden har miljømyndighederne ikke for længst krævet eller støttet udvikling af brugbare filtre, dvs. medvirke til at gøre endnu mere effektive. Blot noget så simpelt som at definere en effektivitetsgrad.  Markedet er der, og en masseproduktion og flere fabrikanter ville kunne få prisen ned og kvaliteten op. Det ville have betids og aktiv interesse for miljøet og sundheden fremfor blindt blot at forbyde. Forbuddet bør gælde åben-ild-steder, der IKKE installerer røgrens/partikelfilter på deres skorstene, og iværksættelse af periodiske kontroller af vedligeholdelsen af filtrene. En passende opgave og desuden en løbende indtægt for skorstensfejermesteren, som jeg af erfaring ved er fagligt kompetente, da vi for ca. 40 år siden fik reetableret vores pejs og betalte 30-40.000 kr. for at miljøsikre den.

Pejsefirmaerne og myndighederne skal blive bedre til at forhindre forurening uden blindt at forbyde antagelig en af hjemmets vigtigste mentalhygiejniske indretninger, som selvsagt ikke må være til gene eller skade for omgivelserne.

Også Danmark har begået så ufatteligt mange også grove og alvorlige fejl i sundheds- og miljøbeskyttelse, og igen er vi med dette pejse-initiativ kommet på afveje. Vi læser om dem stort set hver dag og nye kommer til. Som med klimadebatten, der er gået helt galt, fordi vi glemte, at det var en debat om unødvendig og farlig men i praksis tilladt forurening, altså også den farlige. Af samme grunde er forureningen blevet tidens alvorligste sundhedstrussel og sygdomsfremkalder, især fordi den igen og igen bliver påvist uden kontrol og præget af politiker- og myndigheds-ligegyldighed og sjusk.

 

Vi skulle nødigt med byernes luftforurening igen rode os ud i en miljøfadæse, som vi gjorde det i den såkaldte klimaindsats ved at etablere gigantiske centrale vind- og solanlæg, som vandaliserer miljøet og naturen og gør landet ekstremt sårbar i tilfælde af konflikter, fordi man kan lukke hele landet ned på nogle få knapper. Hvilken ubegribelig dumhed, de centrale kæmpe anlæg, som kun er til økonomisk gavn for elselskaber. Princippet og forskningen burde gå mod ”hver ejendom sin egen energiforsyning” gennem små, støjfri husstandsvindmøller, husstandssolceller (som kræver en betydelig indsats på udviklingsrådet for at løse de store æstetiske problemer med de grimme anlæg) og husstands-jordvarmeanlæg i stedet for dette pjank med gigantiske natur-maltrakterende vind/solanlæg og plastre de sidste rester af natur til med hæslige master/elkabler.  Æstetikken, naturen og miljøet bliver ofret ikke kun af mangel på visioner og fantasiløshed hos politikere og forskere, men tilsyneladende også en som et resultat af en uhørt aggressiv en enøjet propaganda fra elselskabernes side for at forsøge at indbilde os, at dette at ødelægge af naturen og at plastre landskabet til med hæslige anlæg og elmaster er for miljøets skyld. Forskningen skal flyttes til at være i samfundets tjeneste og ikke er f.eks. elselskabernes. Hvornår er ”grøn energi”, dvs. miljørigtig, blevet accepteret som det samme som systematiske naturmassakrer? Tilsidesættelse af forsyningssikkerheden gennem unaturlig centralisering ufortalt.