Oprettet: 31. august 2023
Svarnummer:
59

Indsendt af

Anne Jensen

Virksomhed / organisation

Klynge IBØ-B/Tivoliklyngen

Postnr.

1554

By

København

Høringssvar

Klynge IBØ-B/Tivoliklyngen ønsker at pege på model 2 i de foreslåede budgetmodeller, netop for at bevare chancelighed blandt byens børn i forhold til normering.

Tivoliklyngen er ganske særlig i sin fysiske organisering, noget de indmeldte børn ikke kan ændre på uanset antal indmeldte børn – og noget de indmeldte børn derfor ikke bør bøde for økonomisk.

Vi har til huse på store matrikler i området omkring Tivoli (det gamle Rudolf Berg Hospital i Tietgensgade samt Vandværksgrunden ved Pumpehuset), der rummer mange mindre huse. Institutionerne er indrette i de eksisterende bevaringsværdige bygninger. I kraft af fredning er der flere steder ”langt til liggehal” og andre tiltag, der indtil nu har udløst kompensationsmidler.

De store børnebyer med underteams/under kk-org-numre er qua bygningerne etableret sådan fysisk, at vi er nødt til at have forskellige antal børnegrupper i de forskellige huse.
Vi er decideret i ordets bogstavelige forstand en klynge bestående af mange mindre enheder.
I nogle af husene er der blot to børnegrupper, andre flere.

Vi ønsker med vores høringssvar at gøre opmærksom på, at vi ved de foreslåede budgetmodeller 1 og 3 vil miste rigtig meget af vores bevilling. Således rammes vi helt uretfærdigt i et ellers forståeligt forsøg på at netop at skabe retfærdige bevillinger for alle børn i kommunen.

Vi er nødt til at have vores fysiske kompensation, da vi ikke kan ændre på de fysiske forhold. Der skal stadig bruges hænder og tid til at forlade en bygning med små børn, der skal ud og puttes til middagssøvn i en liggehal i en given afstand fra bygningen, hvor institutionen har til huse.
Vi er nødt til at have vores grundbeløb pr hus for at kunne få minimumsnormeringen bevaret og det vil gå meget ud over vores normeringen, hvis andre modeller end model 2 vedtages.

Vi må med dette høringssvar derfor tage udgangspunkt i klyngens egen økonomiske situation og vil derfor meget håbe på, at model 2 bliver vedtaget, da det for os synes helt urimelig at blive økonomisk hårdt ramt i model 1 og model 3.

Model 1 betyder for os  -750.000 kr.

Model 2 betyder for os +173.500 kr.

Model 3 betyder for os -1.356.000 kr.

 

På vegne af forældrebestyrelse, MED-udvalg og ledelsesteam.

Anne Jensen
Klyngeleder