Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Jagtvej 157 - lokalplanforslag
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Jeg er som nabo imod dette forslag, da jeg mener, at det vil føre til en væsentlig forringelse af vores forhold som naboer i og med at der planlægges at bygge i 4 etagers højde som derved kommer til at skygge for beboerne på Skrivergangen.
Det er alt for højt, og byggeriet bør ikke være højere end det nuværende byggeri på matriklen.
Ligeledes mener jeg, at opførelse af en boldbane vil være en kraftig og væsentlig forringelse i forhold til den nuværende situation. Beboerne på Skrivergangen vil blive kraftigt generet af en boldbane så tæt på. Beboerne på Skrivergangen har altaner og soveværelser, som vender ud mod Skrivergangen og altså også ud mod en planlagt boldbane, som givetvis vil medføre en masse larm.
I stedet for at oprette en boldbane bør man henvise beboerne i botilbuddet til at benytte Fælledparken, som ligger lige rundt om hjørnet.