Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Wesselsgade II - ny supplerende høring
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Som beboer i Blågårdsgade ønsker jeg, at gaden er fuld af liv, dvs. at den ikke er præget af "liberale erhverv, såsom pengeinstitutter, advokat- og ejendomsmæglervirksomhed, forsikringskontorer, klinikker og lignende samt til udadvendte/fælles funktioner af social, kulturel eller fritidspræget karakter, såsom klub-, udstillings- og beboerlokaler." Stemningen i Blågårdsgade må gerne udvikle sig mere og mere i retning af, hvordan Jægersborggade opleves. Et aktuelt eksempel på en virksomhed i Blågårdsgade, som bidrager til en god stemning: Cafe Sorte Firkant. Den ligger i den ejendom, jeg bor i, og jeg har to værelser ud om Blågårdsgade. Jeg kan høre livet udfolde sig på gaden og uden for cafeen, og jeg lever med den lyd, dette liv medfører.
Jeg ønsker ikke den ændrede formulering, som tillader "liberale erhverv, såsom pengeinstitutter, advokat- og ejendomsmæglervirksomhed, forsikringskontorer, klinikker og lignende samt til udadvendte/fælles funktioner af social, kulturel eller fritidspræget karakter, såsom klub-, udstillings- og beboerlokaler." Dog ønsker jeg, at gallerier/udstillingslokaler tillades, da disse bidrager til en levende og inspirerende stemning i gaden.