Oprettet: 7. august 2022
Svarnummer:
7

Indsendt af

Aske Brekling - Formand for Østervænge Grundejerforening

Virksomhed / organisation

Østervænge grundejerforening

Postnr.

2300

By

Kbh S

Høringssvar

Er det korrekt antaget at planen er, at alle eksisterende øvrige tavler er fjernet undtagen de 4 angivne tavler?  Hvor og hvordan forventes det at aflevering af børnene I tidsrummet 07:30 – 08:30 vil foregå når man ikke må køre ind fra Amagerbrogade, Wibrandsvej og Grækenlandsvej? Det nuværende koncept er ikke uden udfordringer. I 2013 etablerede kommunen "sikker skolevej" ved en hastighedsregulering på 30 km/t på Grækenlandsvej. Inden daværende høring, var der - uden forudgående information af Grundejerforeningen Østervænge - etableret et opsamlingspunkt for en bus til en udflytterinstitution i Kongelunden ud for institutionen Søstjernen. Bussen modtager børn alle hverdage i tidsrummet 07:30-08:00   og returnerer i tidsrummet 15:30-16:00. Grundejerforeningen Østervænge indgav et høringssvar. Efter etablering udflytter-bussen blev området tilført yderligere trafik med ca. 50 ekstra børn som skulle afleveres og hentes. Dette resulterede i at sikkerheden på Volosvej og Milosvej er blevet dårligere. I den anledning foreslog foreningen, at dette problem burde kunne løses samtidigt med hastighedsreguleringen på Grækenlandsvej. Volosvej og Milosvej er kun 5 meter brede og er områdets smalleste. Der er ikke meget frirum til cykler ved krydsende biler samt ved passage af holdende biler. Foreningen ville gerne medfinansiere nødvendige tiltag.  Dette blev affejet med begrundelsen at høringen kun omfattede hastighedsbegrænsning på Grækenlandsvej. Efterfølgende er der ved grundejerforeningens initiativ og finansiering etableret indkørsel forbudt for motorkøretøjer fra Kastrupvej i tidsrummet 07:30-08:30 på Volosvej og Milosvej mellem Kastrupvej og Grækenlandsvej. Dette har delvis forbedret forholdene for cykler. Beklageligvis respekteres forbudsskiltene ikke af alle bilister og antallet af fremmede parkerede biler er steget. Det var desuden med nogen undren, at vi erfarede at der, samtidig med ændring af hastigheden på Grækenlandsvej, blev etableret parkeringszone mellem Gerbrandsvej og Biens Alle med reserveret felt til bussen for udflytterinstitionen. Antallet af kantstensparkeringspladser blev med ét reduceret med næsten 50%, hvilket resulterede i, at biler som tilhører beboer i boligblokkene på Grækenlandsvej lige numre flyttede parkering på Grækenlandsvej til Volosvej/Milosvej i det omfang det reducerede antal P-pladser var optaget. Der er dage hvor den ene side af sidevejene mellem Grækenlandsvej og Kastrupvej er blokeret af parkerede biler.  I forbindelse med den igangværende modernisering af Kastrupvej udbygges/etableres nye helleanlæg ved Volosvej og Milosvej for at sikre sikker passage af bløde trafikanter. Formålet med etableringen af P-zonen med opmærkede båse skulle sikre, at der ikke opstår stop i trafikken hvis der parkeres 2 køretøjer over for hinanden og 2 andre kørende biler mødes samme sted På nuværende tidspunkt (august 2022) fungerer den nuværende ”sikker skolevej Grækenlandsvej” mellem Volosvej og Milosvej ikke. Oplysningstavlen for P-zonen angiver tydeligt at parkering kun må ske i afmærkede båse. Hver morgen og eftermiddag ved bussens afgang ignorerer afleverende og hentende forældre Parkeringsforbuddet. Når der er parkeret en bil ud for bussen kan 2 biler ikke passere hinanden og der opstår en prop i trafikken. Man kan kun forvente at et tiltag hvor kan ikke kan køre gennem Gerbrandsvej kun vil forværre denne problematik. Udover Gerbrandsskolen og institutionerne Gerbrandsvej 5A og Nordlys, fritidshjem Herligheden og institutionen Søstjernen med tilhørende udflytterbus som er omfattet af denne høring er der mange skoler og institutioner på Grækenlandsvej med sideveje betyder mange biler ud over trafikken som omfatter netop denne høring. Jævnligt morgen og eftermiddag kan man med nuværende koncept registrere trafikpropper ved krydsene Wibrandtsvej/Grækenlandsvej, Grækenlandsvej/Milosvej, Grækenlandsvej/Gerbrandsvej og Grækenlandsvej/Volosvej. Igen, dette tiltag må forventes kun at gøre dette parkerings-/standsnings-kaos endnu mere problematisk. Hvis strækningen mellem Grækenlandsvej 87og 93 inklusiv indgår i det kommende løsningsforslag ser vi frem til en dialog inden der tages beslutning. Under alle omstændigheder vil vi bede om, at der etableres standsningsforbud på Grækenlandsvej ud for ulige numre fra P-zonens sydlige begrænsning til Grækenlandsvej 87.