Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Tidsbegrænset parkeringszone i Kongens Enghave
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
Som beboer og bilejer på Sjælør Boulevard mod Karens Minde er min erfaring, at jeg i dagtimerne, selv i denne periode hvor antallet af parkeringspladser er kraftigt indskrænket pga. de forskellige anlægsprojekter, ikke oplever problemer med at finde en plads til min bil. Ofte kan jeg nemt finde en plads foran min egen opgang.
Det kan være, at os beboere holder pladserne, når vi ikke er på arbejde, og at det ikke er et reelt alternativ for pendlere.
Er man en familie med forældre, småbørn og engagere bedsteforældre, som eksempelvis henter én gang ugentligt løber de 2 * 10 licenser hurtigt ud og endnu hurtigere hvis man er enlig.
Bedsteforældrene kan muligvis benytte offentlig transport, men det er ikke givet.
Et andet scenarie er, hvis vi skal have renoveret vores lejlighed og har håndværkere der ikke er lokale i en længere periode. Der vil vores licenser også hurtigt kunne blive brugt.
En løsning kunne være en fast gæstelicens, og så gerne suppleret med de 10 årlige licenser pr. voksen.
Vores andelsforening benytter en viceværtservice, hvis virksomhed ikke er baseret i området, og som typisk på ejendommen mere end 3 timer.
Hvordan skal det håndteres af foreningen?