Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Hvidkildevej tillæg 1 - Bortfaldet - supplerende høring
Oprettet:
9. marts 2022
Svarnummer:
1
Indsendt af
Line Stage
Postnr.
2400
By
København NV
Høringssvar
Vedr. etablering af parkeringspladser i stedet for forhaver og nedlæggelse af offentlige parkeringspladser.
Jeg er imod dette forslag, hvilket begrundes med følgende:
-
Nedlæggelse af offentlige parkeringspladser er et stort problem da der allerede er mangel. Jeg kunne læse i flere artikler, at der vil nedlægges (hvis dette godkendes) 28 offentlige parkeringspladser
-
Derudover vil der nedlægges og fjernes forhaver, træer, natur og planter
-
De som allerede har anlagt fliser og indkørsel og parkering i forhaver burde få besked om at reetablere det grønne, som der er krævet i den originale lokalplan. Eller få en bøde, da de har overtrådt lokalplanen.
-
Dette forslag er kun gavnligt for ganske få mennesker - nemlig de, som imod lokalplanen har anlagt parkeringspladser (som dermed er ulovligt anlagt). Mange andre beboere og bilister vil derimod få meget sværere kår i fald dette godkendes.
-
Det vil ødelægge lokalplanen og ønsket om grønne forhaver, hvilket var krævet for bebyggelserne på Hvidkildevej - det står i de helt gamle dokumenter som et KRAV for bebyggelse overhovedet. Dette gælder også Hvidkildevej 1-19, hvor der på skødet står, at der kræves grønne forhaver som krav for bebyggelse. Det er også tilfældet for rækkehusene. Derfor vil dette forslag gå stik imod oprindelige planer og intentioner for området, og det vil ødelægge den sammenhæng der er i kvarteret.
-
Det vil forringe den arkitektoniske værdi
-
Mange træer og buske vil skulle lade livet hvis dette forslag godkendes.
-
I forhold til regnvandsafledning, vil det være yderst negativt at få mere belægning og fliser, da dette ikke suger vand, men vil føre til forringelse ift skybrudssikring. Græs og planter suger vand og er netop godt i forhold til skybrudssikring. Der har allerede været flere incidenser med vand i kældre på Hvidkildevej, og risikoen herfor vil forøges hvis der laves yderligere belægning.
På grund af de ovenstående punkter håber jeg at kommunen vil gennemgå og overveje de mange negative konsekvenser af et sådan forslag, og stemme imod.