Oprettet: 24. august 2019
Svarnummer:
4

Indsendt af

Lis Andersen

Postnr.

2100

By

København

Høringssvar

Vandflyverens start- og landingsplads ved Nordre Toldbod Som beboer på Langelinie Allé, er det helt ulideligt og uacceptabelt, at start og landing af vandflyveren foregår så tæt på beboelse. Ikke så meget på grund af støjen, men på grund af den luftforurening, flyveren skaber. Det lugter ikke, det stinker! Og det så meget, at ved ”ugunstige” vindforhold får undertegnede lugten ind i lejlighed på Langelinie Allé, når flyveren starter og lander – og det endda mod bassinsiden, væk fra Øresund. Med den nuværende placering for start og landing af vandflyveren er det ikke acceptabelt, at give en permanent, langfristet tilladelse før en reel undersøgelse med konkrete målinger af støj- og lugtgener er foretaget! Vi er beboere i området, der ønsker at destinationen for start og landing af vandflyveren flyttes til Terminalerne yderst på havnen. Det må kunne lade sig gøre. Passagererne kan benytte samme transport mod centrum som krydstogtskibenes gæster benytter. Vedr. henvendelse om samme problematik til: Johan Galster, Akademiingenior, ansvarlig for vandflyverens tilladelsen til at operere Michael Schilling, ansvarlig i Direktionen i Teknik og Miljøforvaltningen Undertegnede modtog en tilbagemelding med tilbud om, at sende en person til min adresse og vurdere luftgenen via personens lugtesans. – Helt urimelig fremgangsmåde! Til mit forslag om at få flyttet destinationen til Terminalerne yderst på havnen, lød svaret at Nordic Seaplanes ikke har ansøgt om anden plads end ved Nordre Toldbod. – Meget mærkeligt, at man fra miljøansvarlig side ikke automatisk anviser en mere hensigtsmæssig plads for vandflyveren.