Høringssvar vedrørende Trafikplan for Indre Nørrebro

Oprettet: 10. december 2018
Svarnummer:
20

Indsendt af

Sten Sødring

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Kære Kommune, Det fremgår af præsentationen af planen, at den skal sikre hensigtsmæssig ttrafikafvikling og bedre forhold for cyklister og fodgængere. Det virker højst usandsynligt, at det vil blive resultatet! Af jeres egen fremstilling fremgår, at antallet af køretøjer samlet set vil stige - og sammenlagt med de længere køreveje, der er en konsekvens af planen, vil det øge den samlede biltrafik i kvarteret. Jeg bor selv i Wesselsgade, hvor I har forudsagt at biltrafikken vil stige med 800% som følge af trafikplanen. Ydermere oprererer planen med trafikafvikling i to retninger og parkering i begge sider - i en gade, hvor der er 12 meter mellem facaderne. Dette kan i virkelighedens fysiske verden ikke lade sig gøre uden meget hyppige trafikpropper - og uden at kompromittere gadens nuværende status som en fredelig cykelgade for dem, der ikke har nerver til at anvende cykelmotorvejen på Dosseringen. Desuden opererer man med en fjernelse af den spærring, der for snart 30 år siden blev etableret for at sikre børnene ved en af kvarterets største legepladser. Alt i alt en masse delløsninger, der tilsammen vil give det modsatte resultat af det, I siger der er formålet med planen. Det er en rigtig god ide at gøre noget ved trafikken på Indre Nørrebro - ikke mindst i de mest belastede gader som Rantzausgade - men ved at insistere på at binde det hele sammen i en stor samlet knude, hvor alle dele er afhængige af hinanden, har I skudt jer selv i foden. Skil tingene ad og start forfra!