Høringssvar vedrørende Trafikplan for Indre Nørrebro

Oprettet: 16. december 2018
Svarnummer:
75

Indsendt af

Marie

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Efter at have gennemlæst denne trafikplan flere gange, måtte jeg konstatere, at det ikke er beskrevet, hvordan disse afspærringer (som ikke må være permanente pga busser og varelevering) kommer til at virke. I min optik er grunden til problemerne på Stengade, at den afspærring, der findes, ikke virker - jeg har aldrig set den virke. Jeg synes, at det er dybt beklageligt at åbne Wesselsgade, hvis disse nye afspærringer ud til Nørrebrogade lider samme skæbne som afspærringen på Stengade. Da der ikke foreligger tegninger, forklaringer eller garantier for at disse nye afspærringer ikke ender med at blive ‘deaktiverede’ (ligesom den på Stengade) kan jeg ikke se, hvordan man kan vedtage denne plan. Ydermere vil man åbne Wesselsgade op for tovejstrafik. Kom forbi og se vores gade - det er helt hen i vejret! Jeg er dermed stærkt imod denne trafikplan indtil, at man enten (1)afspærrer permanent udtil Nørrebrogade eller (2)fremviser eksempler og garanterer at de nye afspærringer vil virke (dette kunne jo passende ske på Stengade, hvor den nuværende afspærring ikke virker)!