Høringssvar vedrørende Trafikplan for Indre Nørrebro

Oprettet: 5. december 2018
Svarnummer:
17

Indsendt af

Grete Jørgensen

Virksomhed / organisation

Afdelingsbestyrelsen Prater/FSB

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Som bestyrelse i Prater, som er boliger langs en stor del af Stengade, vil vi gerne takke for det fine forslag med at oprette buszone fra Nørrebrogade til Baggensgade. Vi er yderst tilfredse med at det forhåbentligt er slut med gennemkørslen på Stengade. Det er også glædeligt at læse, at der i den grad tænkes på de bløde trafikanter, især børnene der færdes til og fra skole og andet. Vi er en boligafd. med mange børnefamilier og børn der benytter lokalområdets fortov og cykelstier. Som det er nu, er det dagligt at opleve børn være udsatte i den tætte trafik af biler, varebiler og lastbiler der køre gennem Stengade, især når børn bevæger sig til og fra skole. Ved T krydset Stengade - Korsgade er det især slemt, hvor cyklister og biler f.eks. ikke respekterer skolepatruljens arbejde. Vi tilslutter os forslaget, med at gøre Korsgade ensrettet, med en etablering af bus/udrykningsbane. Vi vil foreslå at en sådan busbane anlægges langs Stengade også, og at Stengade også ensrettes, sådan at de trafikale forhold for de bløde trafikanter forbedres yderligere. Da netop T krydset ved Korsgade har brug for flere foranstaltninger, der vil gøre det nemmere, mere trygt og overskueligt for børnene at færdes i, på deres vej til skole mm. Mvh Afdelingsbestyrelsen Prater/FSB