Høringssvar vedrørende Trafikplan for Indre Nørrebro

Oprettet: 11. december 2018
Svarnummer:
26

Indsendt af

Anne-Sofie Risborg

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Jeg er meget imod trafikplanen! Da jeg ved forrige kommunalvalg stemte på Enhedslisten pga den grønne politik og færre biler i byen, havde jeg aldrig forestillet mig, at det skulle betyde at de større veje på Nørrebro skulle af med bilerne og de små unikke veje som fx Wesselsgade skulle tage al trafikken fra de større fx brede Stengade. Det er jo fuldstændig hul i hovedet! Jeg bor selv i Wesselsgade - i en stuelejlighed - og dermed kan jeg dagligt følge trafikken i gaden fra tætteste hold. Med parkering i begge sider og 1 spor til kørende biler ser hverdagen sådan ud: Der holder hver dag (flere gange i timen hele dagen) lastbiler, fragtbiler etc fra alle de byggeprojekter der er i gaden, skraldebiler det meste af dagen og mange af- og pålæsninger. Dette giver automatisk ofte “prop” i gaden og bilerne holder i kø. At der kommer mange flere biler i gaden vil derfor kun give mere “prop”. De gange hvor den smalle Wesselsgade har været åbnet op på midten fx op til/til Distortion, der kører folk sindsygt stærkt og jeg har ofte tænkt, at det kun kan ende galt. Så jeg har hver gang åndet lettet op, når afspærringerne kom på igen! Derudover er der hele aspektet omkring legepladsen og alle de børn der hver dag går til og fra. Det er rigtig mange! At føre trafikken gennem smalle Wesselsgade kan kun give farlige situationer og jeg gruer virkelig for det! At en lille unik perle (som smalle Wesselsgade virkelig er i København!) skal have en trafikstigning på 800%, kan jeg slet ikke forstå, at man som grøn politiker kan stå inde for. Og jeg håber ikke at det bliver stemt igennem - da det kun vil medføre kaos og farlige situationer - i værste fald med børnene eller de mange cyklister, som dagligt bruger gaden i stedet for “motorvejen” ved søerne. Tænk Jer om! Hilsen en bekymret borger, Anne-Sofie Risborg