Oprettet: 9. juli 2018
Svarnummer:
101

Indsendt af

Søren Juul

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

(læsevenlig pdf version er vedhæftede) Som beboer kan jeg kun bifalde tiltaget vedr. indførelsen af tidsbegrænset parkering i Valby Have og forfatterkvarteret, i dets nuværende form. De seneste par år er parkeringssituationen er blevet kraftigt forværret. For beboerne i Valby Have har dette givet sig udslag i nogle kedelige tendenser: 1. Den forværrede parkeringssituation har affødt en øget trafik af biler der cirkulerer rundt i Valby Have, for at lede efter ledige P-pladser. Det ses som oftest i morgen timerne, og ved fyraften. I begge tidsrum, er der blevet observeret farlige situationer, mellem børn der skal til og fra skole og bilister der ikke tager hensyn til disse bløde trafikanter. Da 99% af alle der bor i Valby Have, er børnefamilier, er jeg overbevist om at den hensynsløse kørsel ikke bliver fortaget af beboer i området; men af udefrakommende, som ikke er klar over hvor mange børn der færdes i og omkring Valby Have. Hensynsløs kørsel er noget alle forældre frygter, når vores børn er ude og lege i området. 2. Miljømæssig belastning. a. Som beboer med hoveddør ud mod parkeringspladser, ser jeg ofte efterladenskaber efter tømte askbægere fra billister. Jeg kan selvsagt ikke sige om det er andre beboer der tømmer deres askebægere, eller om det er folk der parkere i området i forbindelse med at de bruger de gratis P-pladserne mens de er på arbejde. Ved at indfører begrænsning ifht. parkeringen, vil man - i mine øjne – opnå én af to ting. Antallet af potentielle affaldssyndere vil bliver minimeret (til hovedsagligt at være beboer i området. I så fald vil dette kunne adresseres i et andet fora) eller problemet vil helt blive elimineret hvis det viser sig at efterladenskaberne fra askbægerne stammer fra folk der bruger parkeringspladserne ifbm. arbejde. b. Co2 udledningen ved den cirkulerende trafik vil formentlig blive reduceret, da der ikke vil være et ræson for at cirkulere rundt i området for at lede efter gratis P-pladser. Min tilslutning til den tidsbegrænsede parkering, skyldes hovedsagligt en bekymring ifht. ovenstående pkt. 1. Det vil være forfærdeligt når/ hvis der sker en personpåkørsel i området, der kan spores tilbage cirkulerende P-plads trafik, i så fald må der ligge et ansvar hos Teknik- og Miljøforvaltningen, om ikke andet så et moralsk ansvar. En klar foranstaltning for at modvirke uhensigtsmæssig cirkulerende kørsel, vil være en indførelse af den tidsbegrænsede parkering i Valby Have og forfatterkvarteret. Hvis de miljømæssige genere kan elimineres i samme ombæring, vil det selvfølgelig bare være en ekstra gevinst, ved indførelsen af tidsbegrænset parkering i Valby Have og forfatterkvarteret. Med opførelsen af Valby Maskinfabrik området er blevet etableret, og i takt med at Grøntorvet bliver mere og mere etableret, ser jeg kun at ovenstående problematik bliver mere og mere udbredt.