Oprettet: 7. juli 2018
Svarnummer:
91

Indsendt af

Sofie Øland Vonboe

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Jeg er imod forslaget om tidsbegrænset P-zone i Valby Have. Dette grunder i at jeg ikke mener at afgrænsningen af gul P-zone i Valby er korrekt udvalgt. Som det ses på kort 2 i bilag 3, så er nordlige del af Clara Ponttoppidans Vej (mellem Buster Larsens Vej og Kirsten Walters Vej) målt til at have en belægning over 100 %, hvilket også gælder for Kirsten Walters Vej. Men disse to veje er ikke inkluderet i P-zonen, hvilket de burde være, hvis P-zonen overhovedet bør indføres. En indføring af gul P-zone i Valby Have vil være til stor gene for beboerne i Valby Maskinfabrik, da dette blot vil øge belægningen på P-pladser i Valby Maskinfabrik, som i forvejen er overbelagt. Det vil desuden være en uretfærdig opdeling fordi beboerne i Valby Have (og deres gæster, håndværkere etc.) stadig vil kunne parkere frit i Valby Maskinfabrik, men ikke omvendt. Valby Have og Valby Maskinfabrik bør ses som et sammenhængende område, uafhængigt at hvilke grundejerforeninger de forskellige bygninger hører til. Alle beboer i området færdes frit på begge områder og bruger fx legepladser på tværs af områderne. Man bør derfor ikke styrke opdelingen af området i hhv. en "Valby Have Afdeling" og en "Valby Maskinfabrik Afdeling" ved indførelse af forskellige parkeringsregler i områderne, men snarer forsøge at få områderne til at smelte endnu mere sammen end de allerede er i dag.