Oprettet: 10. juli 2018
Svarnummer:
128

Indsendt af

Rikke Laugesen

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Jeg bor i 1. etape af Valby Maskinfabrik - den lille “lomme”, der af underlige årsager ikke er inkluderet i den planlagte P-zone. De 3 veje, der omgiver min bygning, er private fællesveje, med fri parkering - selvfølgelig med parkeringsbelægning langt over 100%, som i resten af området. Når du går en tur ned af Clara Pontoppidans Vej, hvor jeg bor, vil du ikke kunne se hvor Valby Have slutter, og hvor Valby Maskinfabrik begynder. Min administrator er ikke DFE - der har bygget det meste af Valby Maskinfabrik, og har fået dispensation til højere bebyggelsesgrad. Jeg føler mig i den grad chikaneret af den nye planlagte P-zone, der lukker mine nærmeste naboer og mig inde i en “lomme”, hvor parkering bliver endnu mere umulig. Vi vil blive omringet af P-zoner til alle sider. Huslejen i området kræver en vis indtægt, og de fleste lejere er børnefamilier, og er derfor afhængig af bilen... jeg er godt klar over Københavns Kommunes drømme om at vil alle kører rundt på christiania-cykler, men med antallet af stjålne cykler i området, kan det ikke rigtigt betragtes som et pålideligt transportmiddel. Hvis I ikke, på sigt, ønsket et område beboet af studerende, der er 3 eller flere om hver bolig, synes jeg I seriøst skal genoverveje jeres planer. I kan enten vælge at inkludere os (Valby Maskinfabrik) i P-zonen, så vi også har mulighed for at parkere frit i hele zonen, eller I kan droppe jeres plan om at udvide zonen.