Oprettet: 24. juni 2018
Svarnummer:
50

Indsendt af

Peter Juhl

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Det fremgår af forvaltninges forslag til udvalget, at presses på parkeringspladserne i Valby Have er stærkt stigende. Ydermere kommer der i de kommende år væsentlig flere arbejdspladser og flere boliger. Et nyt stort jobcenter med mange arbejdspladser og mange besøgende står snart klar. Medicinalvirksomheden Lundbeck har frasolgt et betydeligt areal til udvikling af kontor, ligesom FL Schmidt-grunden forventes udviklet med boliger i de kommende år. Forvaltningens forslag fremstår i dette lys både uambitøst og utilstrækkeligt. I forslaget til en tre timers parkeringsrestriktion fremgår det, at driften vil koste yderligere 3 p-vagter og koste 1,2 mio. kr. om året. En gul parkeringszone med betalingsparkering vil ganske givet have en bedre økonomi, - og måske være selvfinansierende. På denne baggrund opfordres til at tage det fulde skridt til etablering af en gul parkeringszone i Valby Have med det samme.