Oprettet: 7. juli 2018
Svarnummer:
89

Indsendt af

Margith Hansen

Postnr.

2500

By

Valby

Høringssvar

Det er med tilfredshed, at jeg kan konstatere, at der måske kan være en løsning på vej med hensyn til parkering på arealerne ved Valby Maskinfabrik. Selv har jeg adresse på Clara Pontoppidans Vej 79, og det er netop det faktum, der får mig til at reagere på planerne. Som det ser ud på oversigtskortet, vil strækningen, Clara Pontoppidans Vej nr. 77 til 89, ikke blive en del af det område, hvor der er mulighed for at få en privat parkeringslicens. I forvejen er det problematisk at finde en parkeringsplads, med mindre jeg kommer hjem i tidsrummet mellem kl. 16 og kl. 17, hvor en del af beboerne endnu ikke er vendt hjem fra arbejde, og hvor ”udefra kommende” har forladt området. Jeg forventer ikke at kunne parkere foran min opgang, og jeg er helt på det rene med, at grænsen altid vil være til gene for nogle, uanset hvor den er placeret; men jeg mener, at den naturlige grænse i dette område må være ved Kirsten Walters Vej og Poul Bundgaards Vej, og ikke som foreslået ”midt” på Clara Pontoppidans Vej. Jeg er helt enig med svarnummer 61 og tilslutter mig fuldt svaret fra Valby Lokaludvalg (21)