Oprettet: 26. juni 2018
Svarnummer:
57

Indsendt af

Keystone Investment Management

Postnr.

1058

By

København K

Høringssvar

Som medejer og asset manager for 6 stks. erhvervsejendomme i Valby Maskinfabrik oplever vi et stort problem og ønske fra vore erhvervslejere - både kontor og retail - med manglende parkering til kunder/gæster til områdets lejere. Der er i dag fri parkering på Kirsten Walthers Vej. Disse parkeringspladser anvendes i større og større grad af udefrakommende. Det vurderes at blive endnu mere udtalt, når kontorejendommene på den modsatte side af Gammel Køgelandevej tages i brug. Valby Maskinfabrik er de seneste år - ligesom området generelt - blevet udvidet med rigtig mange nyopførte boliger, og der er derfor et øget antal beboere, der også anvender den gratis tidsubegrænsede parkering i området for at slippe for at betale for timebetaling, eller fast plads i p-kælder. Endelig har stationsudbygningerne i området også påvirket dette område med flere udefrakommende parkeringer, hvilket også er et af Forvaltningens egne argumenter for at indføre tidsbegrænsning i Valby Have. Vælger man kun at indføre tidsbegrænsning i Valby Have vil dette også medføre endnu mere pres på de tidsubegrænsede p-pladser i Valby Maskinfabrik. Der er p.t. et antal nye butikker under opførelse og udlejning ud til Gammel Køgelandevej, hvis eksistens er afhængig af at deres kunder kan finde parkering tæt på butikken. Allerede nu oplever vi problemer med parkering til kunder til de eksisterende erhverv i området, så det kan kun blive værre fremadrettet. Derfor anmodes om, at den tidsbegrænsede zone der foreslås indført i Valby Have udvides til også at omfatte Valby Maskinfabrik, Kirtsen Walthers Vej. Alternativt bør indføres betalingsparkering.