Høringssvar vedrørende Tidsbegrænset parkering i Valby (omkring forfatterkvarteret og Valby Have)
Oprettet:
22. juni 2018
Svarnummer:
43
Indsendt af
Daniel Vonboe
Virksomhed / organisation
Beboer i området "Valby Maskinfabrik"
Postnr.
2500
By
Valby
Høringssvar
Jeg er modstander af forslaget da dette på ingen måde tager hensyn til naboerne til den nye P-zone.
De problemer som specielt tilhængerne fra Valby Have påpeger vil blot blive flyttet til Valby Maskinfabrik og koncentreret i et endnu mindre område.
Samtidig forsvinder "fluiditeten" i området hvor man kan bytte parkeringspladser på kryds og tværs blandt en større pulje borgere. I 2016 lagde KBH kommune flere P-zoner sammen til større områder netop for at få fordel af denne "fluiditet". Dette forsvinder nu når man deler det geografisk sammenhængende område "Ny Valby" op efter grundejerforeninger. Man kunne i princippet lige så godt lave en mur igennem området.
Mit ændringsforslag er at man tillader alle borgere i Valby Have og Valby Maskinfabrik at få P-tilladelse til zonen i Valby Have. Således bevares sammenhængen i området og alle kan lokalt parkere hos hinanden samtidig med at Valby Have får den P-zone de ønsker.
Har kommunen fået nogen som helst positive svar på dette område fra beboere i Valby Maskinfabrik? Det virkere på mig som et projekt der kun er støttet af Valby Have hvor man lader den svage part (oftest lejere) i Valby Maskinfabrik stå uden for og blive trumlet af de bedre organiserede boligejere fra Valby Have.