Oprettet: 2. april 2018
Svarnummer:
17

Indsendt af

Rasmus W

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Som flere andre, finder jeg det bekymrende, at der ikke bliver etableret p-pladser til skolens personale. Da det er gratis at parkere fra Sturlasgade og mod syd, betyder det, at området i forvejen bliver benyttet til parkering af mange andre end områdets beboere. Det belaster parkeringssituationen, og den vil formentlig blive yderligere belastet hvis ikke der etableres et fornuftigt antal p-pladser på/under skolen. Når de indrettede p-pladser er fyldt, parkeres der uhensigtsmæssigt udenfor disse båse (og det tillades åbenbart). Området omkring Islands Brygge og Artillerivej har har mange bløde krydsende trafikanter, bl.a vores børn! Der er nærmest ingen fodgængerovergange, så det kræver noget ekstra opmærksomhed at krydse vejene. Når der holder flere uhensigtsmæssigt parkerede biler udenfor båsene, skaber det et dårligere udsyn for både biler og bløde trafikanter. Jeg tror ikke der går længe før vi ser en alvorlig ulykke herude af samme grund.