Oprettet: 2. april 2018
Svarnummer:
29

Indsendt af

Nikolaj Helm-Petersen

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Vi glæder os til en ny skole og mere liv i området. Men både naboerne og jeres kollegaer i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen samt i Sundheds- og Ældreministeriet er meget, meget skuffede over at i vil bygge en skole uden cykelstativer nok til HVER elev og HVER ansat. Først og fremmest er der forventeligt en del elever og medarbejdere næppe vil cykle til skole, når de ikke kan parkere og i stedet er henvist til en "enhver er sig selv nærmest cykel-p-helved". Det er dårligt for folkesundheden når folk undlader at cykle (sund cykelkultur skal grundlægges i ungdommen). Og derudover så sejler området i forvejen i (herreløse) cykler, som der ikke er stativet nok til. Så man kan frygte, at de elever og lærer, som trods alt vælger at cykle til skole, kommer til at bidrage til Drechelsgades nuværende "kast din cykel i en vilkårlig bunke og håb på det bedste"'s jammerlige pkultur. Der er fin plads til cykelstativer i området fx langs politiets hundetræningscenter på grunden overfor. Og et cykelstativ koster ikke mange kroner. Kom frisk. Københavns kommune har en politik om at cykling er vigtigt og gavner folkesundheden. De enkelte forvaltninger skal huske at tale sammen. Også selv om det kan være træls og besværligt.