Oprettet: 3. april 2018
Svarnummer:
33

Indsendt af

Ib Jensen

Postnr.

2300

By

kbh

Høringssvar

Som nabo til det nye byggeri ønsker jeg IKKE, at mit lokalmiljø og område plastres til med parkeringspladser. Jeg kan se at ”parkeringsmafiaen” er ude i samlet flok med deres temmelig enslydende kritik af ”for få Parkeringspladser” Mig bekendt er brugerne af den nye skole IKKE i besiddelse af kørekort så, hvor alle disse nye parkerede biler skulle komme fra kan jeg ikke se. I hvert fald ikke fra skolen. Yderligere parkeringspladser vil kun betyde yderligere trafik, og dermed forurening og støj. Jeg har svært ved at se ideen i det, hvis man netop vil undgå trafikkaos. Parkeringslicens og cykelparkering Jeg vil opfordre til, at der IKKE oprettes nye parkeringspladser ifb. med skolebyggeriet. Som sagt er det jo ikke eleverne der kommer til at parkere der. Jeg vil gerne opfordre til, at der bliver beboerlicens i gaderne omkring skolen samt den del af Bryggen, hvor det endnu ikke er indført. I dag benyttes gaderne omkring her som ”parkeringshus” for ansatte ved de store virksomheder (Aller, Deloitte, Simcorp) som hver dag parkerer her og cykler til deres kontor. Dette betyder også at vores egne cykelstativer er fyldt med ikke inviterede ”gæster” og deraf mangler på cykelparkering i vores egne cykelstativer, når beboerne kommer fra arbejde. Den praksis vil vi der bor her meget gerne af med, så vi kan få en plads i vores egen cykelstativer. Cykelparkering og afsætning på den nye skole: Det planlagte antal cykelparkering lyder til at være meget lavt sat taget i betragtning, at langt størstedelen af eleverne vil ankomme på cykel fra lokalområdet. Derfor mener jeg at antallet må udvides, da vi som naboer ellers vil drukne i cykler. Det kunne kan eks. gøre ved at inddrage de sidste 4 parkeringspladser på Drechelsgade (mod Artillrivej) til cykelparkering. Samtidig kunne man ensrette Drechelsgade således, at der bliver mere plads til afsætning og cykelparkering. Alternativ skal man helt lukke Drechelsgade ud mod Artillerivej således at der kan etableres et ”for område” til skolen med beplantning og cykelparkering. Dette vil samtidig gavne STAY hotellet og deres gæster. Ved at lukke Drechelsgade ud mod Artillerivej kan der etableres afsætningspladser på den frigjorte plads fra Artillerivej siden. Dermed skal de biler der afsætter ej gennem de mindre gader bag skolen for at afsætte.