Oprettet: 2. april 2018
Svarnummer:
21

Indsendt af

Bo Rimpler

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Det må være et ufravigeligt krav til byggeriet, at der i lighed med private byggerier i området etableres underjordisk parkering, som kan dække skolens eget parkeringsbehov til lærere, personale og besøgende. På grund af afstanden er det en urealistisk forudsætning at parkeringsbehovet kan dækkes af parkeringspladser ved den eksisterende skole. Samtidig er der allerede på nuværende tidspunkt for få parkeringspladser på gadeplan til besøgende i hele området Artillerivej Syd, som stadig er under udbygning. For at undgå yderligere parkeringskaos i området er det derfor påkrævet, at der etableres parkeringsfaciliteter som fuldt ud kan dække det forøgede parkeringsbehov skolen medfører.