Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 22. september 2017
Svarnummer:
23

Indsendt af

Helle Eriksen

Virksomhed / organisation

Marstalsgade 49-51

Postnr.

2100

By

Kbh Ø

Høringssvar

Høringssvar Marmormolen II, tillæg til lokalplan nr. 440-1. Høringssvar fra Marstalsgade 49-51 Vi synes det er positivt, at der vil komme en udnyttelse af arealet på Marmormolen. Vi har dog indsigelse imod at byggevolumenkravet hæves fra 25.000 til 28.000 m2. Det er lidt vanskeligt, at se formålet med at bygge to så store karreer, andet end at man skal opfylde kravet om 28.000 m2 byggevolumen. Højden på domicilet Det er positivt, at de 4 karreer er varierende i højde. Det giver et mere dynamisk og asymmetrisk udtryk. Men to karreer på hhv. 36 og 32m passer ikke ind i de bagvedliggende bygninger på Marmormolen og skygger for FN-bygningen, som er blevet et vartegn for Marmormolen. De to karreer er dobbelt så høje som det eksisterende byggeri på Østerbro på den anden side af s-togsbanen i Østbanegade. Det vil begrænse udsigten fra vores ny istandsatte tagterrasse, som vi ligger en stor værdi i, i vores ejendom. Flere af foreningerne i Karréen gør sig også brug af tagets muligheder for udsigt og frisk luft i et tætbebygget København. Samlet set vil bygningen fremstå som en mastodont på 100 m i længden x36m i højden. En bygning af denne størrelse vil udefra fornemmes som en mur, hvilket ikke passer ind i resten af Nordhavns og Østerbros stil og charme, som der er i de nuværende bygninger. Endvidere viser diagrammerne ovenfra, at bygningen fremstår som mindre bastant, i og med der er 12 kuber, og der er hak ind. Udefra betragtet vil folk, der ikke har adgang til domicilet, ikke kunne se det, og det er derfor et grafisk forsøg på at gøre byggeriet mindre og mere tåleligt, end det reelt kommer til at fremstå. En nedskalering af højden i det samlede byggekompleks samt mere luft mellem karreerne vil derfor være at foretrække, så det passer med det øvrige udtryk omkring Marmormolen, Nordhavn og det ”gamle” Østerbro. Skyggevirkning og begrænsning for naboejendomme Marstalsgade 49-51 er enig med Østerbros Lokaludvalg i, at der i det videre arbejde bør gøres mere for at skabe lys til boligbebyggelsen øst herfor. Udsigten og lysindfald bliver væsentligt begrænset for denne boligbebyggelse. Vigtigheden af offentlig tilgængelighed og liv omkring domicilet Det er udmærket, at der arbejdes med at skabe tilgængelighed til domicilet ved hjælpe af en offentlig byplads på Marmorvej, så der reelt er mulighed for at skabe noget liv på pladsen og omkring domicilet, og vigtigheden af udadvendte funktioner i stueetagen som fx små butikker, eller kaffe-/vinbarer eller lignende (og gerne flere end én) kan ikke understreges nok. Hvis man ønsker at skabe endnu mere åbenhed, kan det være en idé at skabe adgang til byggekomplekset, fx på øverste etage på én af kuberne, så man har adgang til de planlagte grønne tagterrasser og får mulighed for at se udsigten over byen/området.