Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Teglværkshavnen tillæg 9 - bortfaldet lokalplanforslag
Oprettet:
25. september 2017
Svarnummer:
27
Indsendt af
Stephanie Korsholm
Postnr.
2450
By
København SV
Høringssvar
Jeg synes for så vidt det er en fornuftig ide at anlægge både en idrætshal og en daginstitution, men jeg forstår virkelig ikke, hvorfor en kirke skal ligge der. Vi har så mange kirker i området i forvejen, og det vi for alvor har brug for her på Teglholmen er flere grønne friarealer. Jeg savner virkelig en lille park med en legeplads, hvor man kan gå hen og nyde livet på en bænk, imens børnene leger. Den Grønne Kile er en sørgelig og trist lang stribe af halvslidt græs, hvor man ikke har synderligt meget lyst til at færdes. Der mangler virkelig et hyggeligt grønt areal, og det mener jeg er vigtigere end etableringen af en kirke, som de fleste af os nok højst vil besøge et par gange årligt. En park/legeplads derimod kender jeg mange der ville besøge flere gange ugentligt.