Oprettet: 2. december 2016
Svarnummer:
54

Indsendt af

Torkil Olesen

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Skal alt handle om penge? Jeg har set TV-udsendelse om, at man i Tokyo fortryder, at man for år tilbage nedlagde natur til fordel for boliger. Nu forsøger man at afbøde fejltagelsen ved at skabe ny natur i byen. Skal historien gentages her på Østerbro? - Jeg ser, at den grønne plet på Østerbrogade 190 nu også ryddes. Jeg er meget ked af at miste den opmuntrende oplevelse fra gasværks-området, som jeg har nydt igennem en snes år. Ikke mindst fuglenes sang og kvidren vil være et dybt afsavn. De vil mangle føde, læ og muligheder for sikre reder. Har man mistet fornemmelsen for vor dybe afhængighed af levende natur? Lokalplanforslaget vedr. Østre Gasværk Kvarteret indeholder i min forståelse kun arkitekttegnet pyntegrønt, hvad der ikke kan erstatte behovet for levende, stadigt afvekslende mangfoldig økologisk natur. Kunstige sportsområder er slet ikke natur.